Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 6. oktober 2015
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 1505544
Dok. nr.: 1777298
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 175 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 175:
”Af en artikel i BT den 12. august 2015 fremgår det, at mere end 400 kvinder, der har
fået konstateret brystkræft, i juni 2015 har modtaget et brev fra Region Hovedsta-
den, der oplyser kvinderne om, at de er indkaldt for sent til mammografiscreening. Af
brevet fremgår det også, at kvinderne ikke har mulighed for at få tilkendt erstatning,
da forsinkelsen skyldes manglende ressourcer i regionen. Mener ministeren, at kvin-
der i Region Hovedstaden, der er indkaldt for sent til mammografiscreening og har
fået konstateret brystkræft, ifølge lovgivningen er afskåret fra erstatning, fordi regio-
nens forsinkelse skyldes manglende ressourcer? ”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at der har været flere problemer med kræft-
screeningsprogrammerne i regionerne, og det er ikke tilfredsstillende. I flere tilfælde
er patienter slet ikke blevet indkaldt, eller også er de blevet indkaldt for sent.
Derfor handler det først og fremmest om, at regionerne får styr på screeningspro-
grammerne, så de patienter, der skal have tilbud om at blive screenet for kræft, bliver
indkaldt til tiden. Derudover skal regionerne sikre sig, at de har det nødvendige per-
sonale og udstyr til at kunne gennemføre screeningsprogrammerne.
Jeg har ikke mulighed for at udtale mig om de konkrete sager. Generelt kan jeg dog
oplyse, at det følger af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet, at der foreligger en erstatningsbegrundende behandling, hvis
det må antages, at en erfaren specialist
under de givne omstændigheder
ville have
handlet anderledes, hvorved skaden ville være undgået.
Der er ved den erfarne specialist ikke tænkt på en optimal sygehusstandard. Der er
således i den erfarne specialist indfortolket en ressourcebegrænsning.
Der skal således i hver enkelt sag foretages en konkret vurdering af, hvorvidt skaden
skyldes ressourcemangler, og hvorvidt dette er erstatningsfritagende.
Det er en vurdering, som Patienterstatningen skal foretage, og det er en vurdering,
som jeg ikke har indflydelse på.
Jeg kan desuden henvise til mine svar af dags dato på SUU alm. del – spørgsmål 176
og 178.