Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1562370_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20. oktober 2015
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: DEPMAKI
Sagsnr.: 1505375
Dok. nr.: 1789718
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 147 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 147:
”Kan ministeren redegøre for, hvordan det nordiske register virker i forhold til
at opnå en fælles nordisk registrering af læger og andre sundhedspersoner,
der har mistet deres autorisation eller på anden måde kan være til fare eller ulempe
for patienterne?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen, der har oplyst følgende:
”Sundhedsstyrelsen udveksler oplysninger med de andre nordiske lande om sund-
hedspersoner, der har mistet eller fået indskrænket deres autorisation, jf. art. 18 i
overenskomsten af 14. juni 1993 om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personale-
grupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet.
Sundhedsstyrelsen registrerer oplysningerne i styrelsens journalsystem, men der føres
ikke et fælles nordisk register.
Fra januar 2016 vil oplysninger vedrørende sundhedspersoners begrænsning af er-
hvervsmæssig virksomhed blive sendt via et europæisk alarmsystem. Oplysningerne
om sanktioner skal registreres gennem Kommissionens Internal Market Information
System (IMI), jf. art. 56 a i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2005/36/EF med de
ændringer der følger af Direktiv 2013/55/EU.”
Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste.
Jeg skal i øvrigt bemærke, at situationen omkring sundhedspersoner, der arbejder i
de forskellige nordiske lande, rejser forskelige problemstillinger.
Én problemstilling er, at Sundhedsstyrelsen skal sikre, at tilsynsmyndigheder i de an-
dre nordiske lande modtager de oplysninger, som de skal have, når en dansk autori-
seret sundhedsperson får indskrænket eller mister sin danske autorisation. Som om-
talt i Sundhedsstyrelsens svarbidrag vil der fra 2016 gælde fælles europæiske regler
på dette område.
En anden problemstilling er, at danske myndigheder skal forholde sig til tilfælde, hvor
dansk autoriserede sundhedspersoner mister deres autorisation i et andet nordisk
land på grund af faglige mangler eller manglende egnethed.
 SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om status for det grænseoverskridende tilsynssamarbejde, til sundheds- og ældreministeren
Side 2
Regionerne skal således være opmærksomme på at indhente fornødne referencer i
forbindelse med ansættelse af bl.a. læger, der har arbejdet i et andet nordisk land.
Endvidere er det helt centralt, at Sundhedsstyrelsen reagerer på de informationer, de
modtager som tilsynsmyndighed og dermed sikre danske patienter mod sundheds-
personer, der kan være til fare.
I den sammenhæng skal jeg bemærke, at jeg vil gøre op med, at læger og andre
sundhedspersoner, der kan være til fare for patientsikkerheden, rejser til Danmark og
fortsætter med at arbejde med patienter i sundhedsvæsnet, selvom de ikke har lov til
at arbejde som sundhedsperson i andre lande.
Jeg har derfor bedt mit ministerie undersøge, hvordan man kan ændre autorisations-
loven, så sundhedspersoner får inddraget deres danske autorisation, hvis de har fået
den frataget i udlandet, fordi de har faglige mangler eller ikke er egnede til at vareta-
ge deres arbejde.
Patienterne skal kunne stole på, at de sundhedspersoner, der er ansat i sundheds-
væsnet, har de rette kompetencer og lever op til det store ansvar de har. Derfor er
det også ret og rimeligt, at Sundhedsstyrelsen af hensyn til patienternes sikkerhed
skrider hurtigt ind, så vi undgår, at patienter lider overlast. Jeg vil dog samtidig under-
strege, at sundhedspersonernes retssikkerhed skal respekteres. Hvis det viser sig, at
en udenlandske rettighedsindskrænkning efter danske forhold ikke står mål med den
forseelse, sundhedspersonerne har begået, skal de derfor også have mulighed for at
få deres autorisation tilbage.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mads Kirkegaard