Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1552397_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 6. oktober 2015
Enhed: Ældreenheden
Sagsbeh.: DEPSDPE
Sagsnr.: 1505932
Dok. nr.: 1788873
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 165 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 165:
”Vil ministeren oplyse, hvor lang tid et rehabiliteringsforløb varer, og hvorvidt og i gi-
vet fald hvordan man kan få praktisk hjælp og hjælp til personlig pleje i rehabilite-
ringsforløbet? ”
Svar:
Ifølge servicelovens § 83 a skal kommunalbestyrelsen tilbyde et korterevarende og
tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis reha-
biliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed
nedsætte behovet for hjælp.
Rehabiliteringsforløb skal være tidsafgrænset og korterevarende, hvilket betyder, at
der skal sættes en tidsramme for det samlede forløb. Rehabiliteringsforløbet vil ty-
pisk være af 8-12 ugers varighed, men tidsrammen afhænger af en individuel og kon-
kret vurdering, der skal tage udgangspunkt i den enkelte modtagers behov og res-
sourcer.
Under rehabiliteringsforløbet skal kommunalbestyrelsen tilbyde borgeren den nød-
vendige hjælp og støtte. Det fremgår af vejledningen til serviceloven, at modtageren
af et rehabiliteringsforløb skal have den nødvendige hjælp og støtte til de opgaver i
dagligdagen, som modtageren (endnu) ikke magter. Den hjælp og støtte, der skal
ydes under rehabiliteringsforløbet, kan f.eks. være hjælp til indkøb, hjælp til personlig
hygiejne eller støtte og vejledning til at styrke kroppens fysiske formåen som f.eks. at
få bedre muskelstyrke og kondition, træning i daglige aktiviteter eller ændre de fysi-
ske rammer i boligen. Hjælpen skal ses som en del af det samlede rehabiliteringsfor-
løb, og der skal ikke træffes særskilt afgørelse herom.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Signe Dilling-Pedersen