Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 6. oktober
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: SUMDRA
Sagsnr.: 1505611
Dok. nr.: 1780804
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 153 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 153:
”Kan ministeren oplyse, om ministeren er bekendt med, om de praktiserende læger
ikke vil anbefale og følge ”vejledning om brug af Fælles Medicinkort (FMK) med fokus
på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange”
og dermed sikre den beskrevne ajourføring af FMK? Vil ministeren i bekræftende fald
redegøre for, hvilke konsekvenser de praktiserende lægers manglende ajourføring
har for validiteten og brugen af FMK f.eks. i forbindelse med dosering i hjemmeple-
jen?”
Svar:
”Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommu-
nikation af medicinsk behandling og sektorovergange” er udarbejdet og udgivet af
Danske Regioner i maj 2015. Det fremgår af vejledningens formål og afgrænsning, at
”Vejledningen er udformet som en handlingsorienteret udmøntning af de bekendtgø-
relser og de vejledninger fra Sundhedsstyrelsen, som vedrører medicinering ved sek-
torovergange, med tilføjelser af aftaler parterne imellem om arbejdsgange vedrøren-
de anvendelse af FMK.”
Danske Regioners vejledning bygger bl.a. på bekendtgørelse om adgang til og regi-
strering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger, Sundhedsstyrelsens vejled-
ning om ordination og håndtering af lægemidler og Sundhedsstyrelsens udmelding,
senest opdateret den 18. maj 2015 på
www.sst.dk
vedrørende Spørgsmål og svar om
ansvaret ved brug af FMK mht ordination og håndtering af medicin, hvoraf eksem-
plerne i sidstnævnte er gengivet i bilaget til Danske Regioners vejledning.
Læger, herunder praktiserende læger, skal følge de regler, der gælder for lægemid-
del- og vaccinationsoplysninger og Sundhedsstyrelsens vejledninger og udmeldinger
på området. Reglerne såvel som Sundhedsstyrelsens vejledninger fastlægger rammer
og forhold, som skal iagttages for at udvise omhu og samvittighedsfuldhed som læge,
men er ikke konkrete anvisninger i forhold til tilrettelæggelsen af lokale arbejdsgange
eller indretningen af journal- og omsorgssystemer, hvori FMK er integreret. Derfor er
Danske Regioners ”Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på doku-
mentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange” et rele-
vant redskab til at skabe mere handlingsrettede anvisninger til personalet i sund-
hedsvæsenet, herunder praktiserende læger, om lokale forhold med afsæt i bl.a.
Sundhedsstyrelsens vejledning. Hertil kommer, at klarhed om aftalte handlinger om
lokale forhold kan skabe mere sammenhængende forløb for borgerne i spændet mel-
lem sygehus, praktiserende læge og den kommunale hjemme(syge)pleje.