Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 6. oktober 2015
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1505407
Dok. nr.: 1787495
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 151 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 151:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange af de kvinder som er døde af livmoderhalskræft,
der har været vaccineret med HPV vaccinen?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Statens Serum Institut om en
udtalelse. Instituttet oplyser følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Kilden til oplysninger om dødsfald som følge af livmoderhalskræft er Dødsårsagsre-
gisteret, som er opdateret til og med 2013. Årgang 2014 offentliggøres i december
2015.
Det ordinære HPV-vaccinationsprogram startede 1. januar 2009 for årgang 1996. Der-
til kom et catch up-program for årgang 1993-1995, som startede i 2008.
Statens Serum Institut har derfor for perioden 2008-2013 samkørt oplysninger fra
Dødsårsagsregisteret med oplysninger om HPV-vaccination fra henholdsvis:
Sygesikringsregisteret (vaccinationer under HPV-vaccinationsprogrammet)
Lægemiddelstatistikregisteret (alle indløste recepter på HPV-vaccine, herun-
der af personer ikke omfattet af HPV-vaccinationsprogrammet)
Samkørslen viser, at der i Dødsårsagsregisteret ikke er registreret dødsfald som følge
af livmoderhalskræft blandt vaccinerede (mindst én vaccination) under HPV-
vaccinationsprogrammet.
Samkørslen viser endvidere, at der i Dødsårsagsregisteret er registreret 1 dødsfald
som følge af livmoderhalskræft blandt personer, som har indløst recept på HPV-
vaccine.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Camilla Rosengaard Villumsen