Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1551208_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 1. oktober 2015
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: DEPTFE
Sagsnr.: 1505355
Dok. nr.: 1772241
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 140 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 140:
”Vil ministeren redegøre for overvejelserne bag beslutningen om ikke at indføre
et prisreferencesystem, i lyset af at ministeriet i september 2012 vurderede,
at det ville være mest hensigtsmæssigt at etablere et internationalt prisreferencesy-
stem, jf. side 3 i Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af dyr sygehus-
medicin, april 2013? Hvad er ministerens vurdering af, om en sådan prisreference-
model havde været mere omkostningseffektiv end den nuværende løsning?”
Svar:
Overvejelserne bag beslutningen om ikke at indføre et referenceprissystem fremgår
af side 4 i ’Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin’ fra
april 2013. Her er det bl.a. anført, at Danske Regioner i forbindelse med prisaftale-
forhandlingerne i oktober 2012 udarbejdede et notat, som indeholdt nye beregninger
fra Amgros om forskellen på de norske og danske priser. Amgros havde modtaget
komplette oplysninger om de faktiske norske indkøbspriser på sygehusmedicin og
kunne derfor sammenligne de faktiske indkøbspriser og dermed de faktiske udgifter
til indkøb af sygehusmedicin i de 2 lande. Konklusionen var, at forskellen på priserne i
de 2 lande var mindre end antaget i Dansk Sundhedsinstituts (DSIs) analyse fra april
2012 om anvendelse af internationale referencepriser på lægemidler. På baggrund af
de nye beregninger fra Amgros vurderede Sundhedsministeriet og Finansministeriet,
at det var mest fordelagtigt at søge at indgå en ny aftale med Lif om en procentuel
reduktion af listepriserne frem for at indføre et referenceprissystem.
Hvad angår den anden del af spørgsmålet, er det værd at bemærke, at både den nu-
værende og den tidligere prisaftale for sygehusmedicin indeholder en referencepris-
model. Modellen indebærer, at prisen på nye sygehuslægemidler, der introduceres i
aftaleperioden, ikke kan overstige den gennemsnitlige pris i landekurven bestående
af Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Holland, Belgien, Tyskland, Irland og Østrig
ved produktets introduktion på det danske marked. Gennemsnittet beregnes uanset,
hvor mange af de omhandlede lande, der på det pågældende tidspunkt har markeds-
ført produktet. Såfremt et nyt sygehuslægemiddel ikke er markedsført i mindst tre af
de førnævnte lande ved introduktionen i Danmark, fastsættes det endelige prisloft,
når produktet er markedsført i tre af landene.
Det er vanskeligt at komme med et entydigt svar på, om indførelsen af et reference-
prissystem havde været mere omkostningseffektivt end den nuværende prisaftale.
Svaret vil bl.a. afhænge af, hvordan et referenceprissystem i givet fald ville være ble-
vet indrettet tilbage i 2012. Af betydende faktorer i den sammenhæng kan eksempel-
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om redegørelse for overvejelserne bag beslutningen om ikke at indføre et prisreferencesystem, i lyset af at ministeriet i september 2012 vurderede, at det ville være mest hensigtsmæssigt at etablere et internationalt prisreferencesystem, til sundheds- og ældreministeren
Side 2
vis nævnes afgrænsningen af systemet, sammensætningen af landekurven, opdate-
ringsfrekvensen for referencepriserne og kriterierne for prisfastsættelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Thomas le Fevre