Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1551210_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 1. oktober 2015
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: DEPTFE
Sagsnr.: 1505355
Dok. nr.: 1772201
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 139 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 139:
”Kan ministeren redegøre for forholdet mellem den prisreduktion, der er indeholdt i
aftalen om prisreduktioner og loft over priserne for sygehusforbeholdte lægemidler i
perioden 1. januar 2013-31. december 2015, og de rabatter som Amgros forhandler
samt niveauet for disse rabatter siden oprettelsen af Amgros?”
Svar:
Indledningsvist skal det bemærkes, at det forarbejde, der lå til grund for indgåelsen af
den første prisaftale for sygehusmedicin i 2009, blev lavet af arbejdsgruppen for sy-
gehusmedicin bestående af repræsentanter fra Danske Regioner, Finansministeriet
og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Arbejdsgruppen kom med sin rapport i
maj 2009 og i denne forholder arbejdsgruppen sig bl.a. til forholdet mellem en regu-
lering af listepriser og den resulterende pris, dvs. de faktiske indkøbspriser inkl. rabat-
ter. På side 68 i rapporten – som kan tilgås via ministeriets hjemmeside - fremgår så-
ledes følgende formulering:
”Det er arbejdsgruppens opfattelse, at analysen peger i
retning af, at en form for regulering af listepriser har indflydelse på den resulterende
pris.”
Med andre ord var der i forbindelse med forarbejdet til prisaftalen i 2009 en
forventning om, at eksempelvis en listeprisreduktion i et vist omfang fører til en pa-
rallelforskydning af de faktiske indkøbspriser.
Denne opfattelse gengives i den nuværende prisaftale for sygehusmedicin, hvoraf
følgende formuleringer fremgår:
”De faktiske indkøbspriser afhænger af udgangs-
punktet (listeprisen), konkurrencen i markedet og organiseringen af indkøbene. Den
faktiske pris på sygehuslægemidler udgøres således af en officiel listepris (AIP) og en
opnået rabat. Parterne konstaterer dog samtidig, at ændringer i listepriserne ofte føl-
ges af ændringer i de faktiske indkøbspriser, og at prisen for lægemidler, der kun i rin-
ge grad er konkurrenceudsat, tilnærmelsesvis afspejler den officielle listepris.”
Aftale-
parterne har således været enige om, at der er en sammenhæng mellem listeprisni-
veauet og de faktiske priser, som regionernes lægemiddelorganisation, Amgros, ind-
køber til via udbud.
I relation til spørgsmålet angående forholdet mellem listeprisreduktionerne indeholdt
i prisaftalen og de faktiske priser ønsker spørgeren at få oplyst niveauet for de rabat-
ter, som er opnået via udbud siden oprettelsen af Amgros. Ministeriet har via Danske
Regioner fået oplyst de årlige rabatprocenter fra Amgros, som fremgår af tabel 1.
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om redegørelse for forholdet mellem den prisreduktion, der er indeholdt i aftalen om prisreduktioner og loft over priserne for sygehusforbeholdte lægemidler i perioden 1. januar 2013-31. december 2015, og de rabatter som Amgros forhandler samt niveauet for disse rabatter siden oprettelsen af Amgros, til sundheds- og ældreministeren
1551210_0002.png
Side 2
Tabel 1:
rabatniveau siden oprettelsen af Amgros
År
Rabat %
1991
0,00%
1992
0,00%
1993
12,70%
1994
17,29%
1995
17,48%
1996
24,05%
1997
26,96%
1998
26,40%
1999
24,89%
2000
23,84%
2001
22,54%
2002
23,47%
2003
22,40%
2004
21,89%
2005
22,62%
2006
20,43%
2007
19,38%
2008
18,61%
2009
19,25%
2010
19,29%
2011
21,57%
2012
20,24%
2013
19,54%
2014
20,50%
For at kunne redegøre meningsfuldt for forholdet mellem de listeprisreduktioner,
som den gældende prisaftale har indebåret, og de faktiske indkøbspriser, skal der kun
ses på rabatniveauet for de lægemidler, der er omfattet af prisaftalen. Amgros har fo-
retaget beregninger heraf, jf. tabel 2.
Tabel 2:
rabatniveau for sygehusforbeholdte lægemidler omfattet af prisaftalen
År
2009
2010
2011
2012
2013
2013/2014*
Rabat %
9,2%
9,4%
13,2%
11,1%
10,4%
10,4%
*) perioden udgør den gældende prisaftales første år, dvs. april’13-marts’14.
Tabellen viser, at det årlige rabatniveau konsekvent har været større end rabatni-
veauet ved indgåelsen af den første prisaftale for sygehusmedicin i 2009. På bag-
grund af disse tal og antagelsen, der kommer til udtryk i forarbejdet til prisaftalen i
2009 samt i den gældende aftale, vurderer ministeriet, at der har været fuldt gen-
nemslag af listeprisreduktionerne. Baggrund herfor er, at virksomhederne ikke har
kompenseret for listeprisreduktionerne ved at give mindre rabatter i forbindelse med
Amgros-udbuddene.
Det er dog ikke muligt at dokumentere, hvorvidt gennemslaget skyldes de dynamiske
effekter af en listeprisreduktion eller kan tilskrives, at Amgros’ udbud er blevet mere
effektive. Formentlig spiller begge faktorer en rolle i den sammenhæng.
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om redegørelse for forholdet mellem den prisreduktion, der er indeholdt i aftalen om prisreduktioner og loft over priserne for sygehusforbeholdte lægemidler i perioden 1. januar 2013-31. december 2015, og de rabatter som Amgros forhandler samt niveauet for disse rabatter siden oprettelsen af Amgros, til sundheds- og ældreministeren
Side 3
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Thomas le Fevre