Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1551214_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 1. oktober 2015
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: DEPTFE
Sagsnr.: 1505355
Dok. nr.: 1772200
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 138 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 138:
”I ”Aftale om prisreduktioner og loft over priserne for sygehusforbeholdte lægemid-
ler i perioden 1. januar 2013–31. december 2015”, der er indgået mellem Lægemid-
delindustriforeningen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner,
nævnes en fastfrysning af priserne (prisloftet) i aftaleperioden samt en prisreduktion
på 5%. Vil ministeren redegøre for principperne i dette prisloft og denne prisredukti-
on, for prisloftets faktiske niveau og for om den faktiske prisreduktion på de 5% pro-
cent er realiseret, eller hvilket niveau det er landet på?”
Svar:
Den gældende prisaftale for sygehusmedicin indgået mellem Lægemiddelindustrifor-
eningen (Lif), Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner for perioden 1. ja-
nuar 2013 til 31. december 2015 indebærer en forlængelse af prisloftet i aftalen af 4.
juni 2009 om prisloft og prisreduktioner for lægemidler til sygehuse. Det vil sige, at
prisloftet for de enkelte sygehuslægemidler i perioden 1. januar 2013 til 31. decem-
ber 2015 som hovedregel er priserne pr. 18. maj 2009 med efterfølgende regulerin-
ger i henhold til prisloftaftalen af 4. juni 2009 samt den gældende aftale. Den gæl-
dende aftale har desuden indebåret en reduktion af prisloftet med 2,5 % pr. 1. april
2013 og med 2,5 % pr. 1. april 2014. Prisen på sygehusmedicin kan således som alt-
overvejende hovedregel ikke hæves over de derved fremkomne priser frem til 31. de-
cember 2015.
En vigtig pointe i denne sammenhæng er, at prisaftalen vedrører de officielle listepri-
ser (AIP). I praksis indkøbes lægemidler til sygehusene i Danmark gennem udbud fo-
retaget af regionernes lægemiddelorganisation, Amgros. Ved at konkurrenceudsætte
lægemidlerne i udbud kan Amgros opnå rabatter, hvorfor de faktiske indkøbspriser
ofte vil være lavere end listepriserne. I forhold til spørgsmålet angående gennemsla-
get af de listeprisreduktioner, som prisaftalen har indebåret, henviser jeg til mit svar
på SUU alm. del – spm. 139.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Thomas le Fevre