Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29. september 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1505326
Dok. nr.: 1780296
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 137 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 137:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. maj 2015 fra Foreningen af Kli-
niske Diætister vedr. tilskud til klinisk diætist efter sundhedslovens § 71, jf. SUU alm.
del - bilag 1395.
Spørgsmålet har tidligere været stillet i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, jf. fol-
ketingssamlingen 2014-15, 1. samling, SUU alm. del - spørgsmål 868.”
Svar:
I henvendelsen fra Foreningen af Kliniske Diætister beskrives det, hvordan det efter
foreningens opfattelse er uhensigtsmæssigt, at privat praktiserende kliniske diætister
ikke er omfattet af sundhedslovens §§ 65-70a og dermed ikke har overenskomst med
det offentlige. Foreningen gør opmærksom på, at der i medfør af sundhedslovens §
71 kan vedtages regler om tilskud til anden behandling end nævnt i §§ 65-70a.
Som det ligeledes bemærkes i henvendelsen, er en del kliniske diætister ansat på en
række sygehuse, i psykiatrien og i kommunernes sundhedscentre, der er tilknyttet
almen praksis. Her fungerer de på lige fod med resten af det sundhedsfaglige perso-
nale.
Jeg har den 16. september 2015 besvaret henvendelsen fra Foreningen af Kliniske
Diætister. I mit brev til foreningen oplyser jeg, at de behandlinger, der indgår i sund-
hedsloven, løbende bliver vurderet med henblik på hvilke ydelser, der skal være om-
fattet af tilskud.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Patrick Kofod Holm