Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1557865_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 21. oktober 2015
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: DEPMAKI
Sagsnr.: 1505338
Dok. nr.: 1793251
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 133 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 133:
”Vil ministeren oplyse, om der er en åben tilsynssag på psykiater Piet Casier?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen, nu Styrelsen for Patientsikkerhed, der har oplyst følgende:
”Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at der er en åben tilsynssag på psykiater
Piet Casier. Styrelsen har indstillet undersøgelsen af den tilgrundliggende faglige pro-
blemstilling, men tilsynssagen er fortsat åben med henblik på opfølgning, da Piet Casi-
er er udrejst af Danmark i 2013. Styrelsen for Patientsikkerhed tjekker løbende i blandt
andet CPR-registeret lægens eventuelle tilstedeværelse i landet.
Piet Casier har en afgørelse med vilkår om, at han skal rette henvendelse til Styrelsen
for Patientsikkerhed, forinden han eventuelt påbegynder sundhedsfagligt arbejde i
Danmark.
Denne fremgangsmåde er valgt på baggrund af de overvejelser, som Kammeradvoka-
ten har fremført i sin ”Forvaltningsretlig gennemgang af Sundhedsstyrelsens sagsbe-
handling” af 22. december 2014 og Kammeradvokatens ”Forvaltningsretlig redegørelse
for Sundhedsstyrelsens brug af aftaler i egnethedssager” af 2. juni 2015.
Overholder lægen Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse, vil han blive kaldt ind til
en samtale i styrelsen med henblik på at afklare hvad hans planer er, hvorvidt der vil
være patientkontakt og hvorvidt der vil være behov for at styrelsen fortsætter tilsynet
med ham.
Såfremt lægen ikke overholder Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse og genopta-
ger sundhedsfagligt arbejde uden at oplyse styrelsen herom, vil styrelsen blandt andet
have mulighed for at fratage lægen autorisationen efter autorisationsloven.”
Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mads Kirkegaard