SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om, hvilken betydning de eksisterende nationale kliniske retningslinjer har haft for kvalitet og udgiftspres i sundhedsvæsnet, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 29. september 2015

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: DEPKNI

Sagsnr.: 1505279

Dok. nr.: 1780457

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. september 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 117 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 117:

”Vil ministeren vurdere, hvilken betydning de eksisterende nationale kliniske ret-

ningslinjer har haft for kvalitet og udgiftspres i sundhedsvæsnet?”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet anmodet om et bidrag fra Sundhedsstyrel-

sen, som oplyser følgende:

”Regioner og kommuner har ansvaret for at implementere de nationale kliniske ret-

ningslinjer, når de er publiceret. For at understøtte implementeringen har Sundheds-

styrelsen udarbejdet en implementeringshåndbog, som indeholder konkrete forslag

til, hvordan regioner og kommuner kan iværksætte lokale initiativer for at fremme

implementeringen. Håndbogen er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside,

hvor der også findes information om den valgte metode, kommissorier til de enkelte

retningslinjer og referater fra møder i det Nationale Udvalg og Styregruppen for de

nationale kliniske retningslinjer.

De nationale kliniske retningslinjer er karakteriseret ved at være tværfaglige og tvær-

sektorielle og fokuserer på nedslagspunkter i patientforløbet, hvor fagfolk på områ-

det vurderer, at der er særlig behov for at afdække evidensen og lave evidensbasere-

de anbefalinger.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at de nationale kliniske retningslinjer ikke er én

samlet behandlingsvejledning for et sygdomsområde, men indeholder anbefalinger

for 8-10 udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger. Det betyder, at ret-

ningslinjerne ikke står alene som anbefalinger for klinisk praksis, men skal indarbej-

des i landsdækkende, regionale og kommunale retningslinjer og instrukser på områ-

det. I forhold til de nationale kliniske retningslinjers betydning for kvalitet og udgifts-

pres i sundhedsvæsenet, skal der derfor indledningsvist gøres opmærksom på, at de-

res indflydelse på praksis i sundhedsvæsenet ikke altid kan opgøres adskilt fra æn-

dringer og udvikling i øvrigt i klinisk praksis.

På trods af dette er det forventningen, at retningslinjerne har haft stor betydning og

forventes eksempelvis at medvirke til:



Færre amputationer som følge af diabetes



Sikrere fødsler

Et nedsat forbrug af blod i Danmark

Bedre behandling af alkoholafhængighed

SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om, hvilken betydning de eksisterende nationale kliniske retningslinjer har haft for kvalitet og udgiftspres i sundhedsvæsnet, til sundheds- og ældreministeren

Side 2



Ensartethed og høj kvalitet i kommuneres rehabilitering af KOL patienter

Et kvalitetsløft inden for psykiatrien, idet en relativt stor andel af retningslinjerne

vedrører psykiatrien (herunder ADHD, spiseforstyrrelser, depression, skizofreni,

bipolar lidelse, obsessiv-kompulsiv tilstand, angst, alkoholbehandling i relation til

psykisk sygdom)

Udvælgelsen af emnerne til de nationale kliniske retningslinjer er bl.a. baseret på kri-

terier som betydelig sygdomsbyrde (populationsstørrelse, sygelighed, dødelighed),

stort ressourceforbrug (dyr behandling, ventetider m.v.) og mulige indikationsskred.

Der lægges desuden vægt på, at emneforslagene adresserer vigtige problemstillinger,

dvs. enten kontroversielle, uafklarede eller påtrængende, og ikke trivielle eller allere-

de velbeskrevne problemstillinger. Emneforslagene skal endvidere have et indhold,

der har national relevans og med fordel kan løses på nationalt niveau (fx begrundet i

tværfagligt eller tværsektorielt indhold).

Dertil kommer, at udarbejdelsen af en retningslinje involverer kliniske eksperter på

området samt repræsentanter for de mest relevante interessenter, både fagligt, or-

ganisatorisk og i forhold til brugerperspektivet.

Retningslinjerne bidrager således til behandling af en høj kvalitet og ensartet behand-

ling på tværs af landet, og er dermed en væsentlig brik i regioner og kommuners prio-

ritering af forskellige tiltag.

Derudover er medlemmerne af alle arbejdsgrupperne bag de nationale kliniske ret-

ningslinjer uddannet i GRADE, og flere lægevidenskabelige selskaber, der også udar-

bejder kliniske retningslinjer, er fulgt i Sundhedsstyrelsens fodspor ved at integrere

GRADE i deres arbejdsproces.

De sidste års arbejde med nationale kliniske retningslinjer markerer dermed både et

kvalitetsmæssigt løft af de nationale kliniske retningslinjer, der udarbejdes af de cen-

trale sundhedsmyndigheder og de kliniske retningslinjer, der sideløbende udarbejdes

af de faglige selskaber mv.”

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Kasper Østergaard Nielsen