Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29. september 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 1505279
Dok. nr.: 1780417
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 116 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 116:
”Vil ministeren redegøre for, hvad udarbejdelsen af de eksisterende nationale
kliniske retningslinjer har kostet, og hvad det vil koste at udarbejde retningslinjer på
de områder, hvor der endnu ikke er nogen?”
Svar:
Med finansloven for 2012 blev der afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015, i alt
80 mio. kr. til udarbejdelse af ca. 50 nationale kliniske retningslinjer. Projektperioden
er i mellemtiden blevet forlænget til medio 2016. Sundhedsstyrelsen administrerer
de 80 mio. kr. som et led i sin sekretariatsfunktion for de nationale kliniske retnings-
linjer.
Nedenstående oversigt fra Sundhedsstyrelsen viser, hvad udarbejdelsen af de eksi-
sterende nationale kliniske retningslinjer har kostet i 2012, 2013 og 2014 samt for-
ventet afløb i 2015 og frem til medio 2016.
Tabel 1: Forbrug på nationale kliniske retningslinjer 2012-2014 samt forventet for-
brug i 2015 – medio 2016
Mio. kr.
Regnskab
Regnskab
Regnskab
Forventet
Forventet
Årets pri-
2012
2013
2014
2015
jan. – me-
ser
dio 2016
Afløb
0,3
4,1
13,4
20,0
12,0
(Kilde:
Sundhedsstyrelsen)
Som det fremgår af tabel 1 forventes det samlede forbrug til udarbejdelse af de aftal-
te ca. 50 nationale kliniske retningslinjer således at udgøre ca. 49,8 mio. kr. svarende
til et mindre forbrug i perioden fra 2012 og frem til medio 2016 på ca. 32 mio. kr. set i
forhold til de afsatte midler på i alt 80 mio. kr. (2012-pl).
Sundhedsstyrelsen oplyser bl.a., at det lave forbrug i 2012 og 2013 skal ses i lyset af,
at det primære fokus i opstartsfasen var at udvikle konceptet for nationale kliniske
retningslinjer i overensstemmelse med de nyeste internationale standarder (fx an-
vendelse af GRADE), herunder at etablere, organisere og ruste sekretariatet til at en-
trere med og styre et større antal eksterne konsulenter. Endvidere har den grundige
tilrettelæggelse betydet, at de kliniske retningslinjer kan udvikles til en væsentligt la-
vere stykpris end oprindeligt antaget.
Det bemærkes, at der er et opjusteret skøn for forbruget i perioden fra 2014 til medio
2016 på i alt 1,9 mio. kr. ift. svaret til Finansudvalget på spørgsmål 19 af 8. september
2014. Ifølge Sundhedsstyrelsen afspejler opjusteringen, at den aktuelle stykpris for en
national klinisk retningslinje er større end forudsat i svaret i 2014, bl.a. fordi der har