Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1541296_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24. august 2015
Enhed: Sundhedsjura og lægemid-
delpolitik
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1504324
Dok. nr.: 1758139
Sundheds- og Ældreudvalget har den 15. juli 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 11
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 11:
”Vil ministeren se på de behandlinger, som nogle piger med mulige bivirkninger
efter HPV-vaccinen har fået i f.eks. England, og som har givet gode resultater?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet oplysninger fra Sundheds-
styrelsen.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at styrelsen er bekendt med, at nogle patienter på eget
initiativ har søgt behandling i udlandet for mulige bivirkninger ved HPV-vaccinen. Sty-
relsen har ikke nærmere kendskab til de pågældende behandlingssteder, og styrelsen
fører ikke tilsyn med dem. Sundhedsstyrelsen kan derfor ikke bidrage med oplysnin-
ger om, i hvilket omfang behandlingsstederne er godkendt af relevante nationale
myndigheder.
Vedrørende den behandling af POTS og lignende mulige bivirkninger af HPV-vaccinen,
som, Sundhedsstyrelsen kan forstå, finder sted i bl.a. England, oplyser styrelsen, at C-
vitamin virker som antioxidant hos mennesker i bestemte processer, hvorfor effekten
af C-vitamin som forebyggende middel mod kræft og hjerte-kar sygdomme har været
undersøgt. Hidtil gennemførte undersøgelser har dog indtil videre ikke kunnet påpe-
ge sådanne sikre sammenhænge.
En effekt af C-vitamin som forebyggende middel mod kræft og hjerte-kar sygdomme
har ej heller kunnet påvises, ligesom effekt af C-vitamin på inflammation, immun-
funktion og bindevævsdannelse har været undersøgt, uden at der kunne findes en
gunstig effekt af øget indtagelse af C-vitamin.
Styrelsen oplyser endvidere, at i Danmark udredes patienter i sundhedsvæsnet på
baggrund af de symptomer, som de præsenterer. I nogle tilfælde er symptomerne ka-
rakteristiske for specifikke sygdomme, mens billedet i andre tilfælde er mere ukarak-
teristisk og på den baggrund kan kræve længerevarende udredning. I visse tilfælde er
det – trods grundig udredning – ikke muligt at stille en endelig diagnose.
En patient vil efter endt udredning blive tilbudt behandling ud fra gældende klinisk
praksis for den pågældende sygdom. I de tilfælde, hvor en endelig diagnose ikke har
været mulig at stille, vil der ofte blive tilbudt symptomlindrende behandling. En kon-
kret behandling skal således altid baseres på en forudgående klinisk vurdering og
igangsættelse ske i samråd med patienten.
SUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om ministeren vil se på de behandlinger ift. HPV-vaccinen, som har givet gode resultater, til sundheds- og ældreministeren
Side 2
Generelt kræver en målrettet og effektiv behandling af en patients gener og lidelser,
at der er en god forståelse af årsager og sygdomsmekanismer.
I den forbindelse oplyser Sundhedsstyrelsen, at man er bekendt med, at der pågår
drøftelser mellem Synkopecenteret på Frederiksberg Hospital og øvrige faglige miljø-
er i Danmark om udredningen af patienter med formodede bivirkninger af HPV-
vaccinen. Styrelsen finder, at der er en relevant faglig opmærksomhed omkring ud-
redningen og behandlingen af disse patienter. Sundhedsstyrelsen vil løbende følge de
faglige drøftelser med henblik på et eventuelt behov for ændringer og justeringer i
styrelsens information omkring anvendelsen af HPV-vaccination, herunder særligt ift.
styrelsens anbefalinger for børnevaccinationsprogrammet i Danmark.
Sundhedsstyrelsen oplyser videre, at ansvaret for vurdering og opfølgning af nye be-
handlingsprincipper påhviler de faglige miljøer, som har et særligt ledelsesmæssigt
ansvar for at sikre rammerne for opsamling og formidling af erfaringer. Den påtænkte
nye behandlings fordele og ulemper skal vurderes før ibrugtagning, ligesom indikati-
onerne for den nye behandling skal fastlægges, og der skal tages stilling til relevante
kliniske parametre og systematisk opfølgning af patienterne.
Vedr. ibrugtagning af nye behandlingsprincipper henviser styrelsen til vejledning nr.
161 af 16. september 1998 om information og samtykke samt til vejledning nr. 11052
af 2. juli 1999 om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet. Heraf følger
bl.a., at der er en skærpet informationspligt, hvis der er mangelfuldt lægefagligt ac-
cepteret videnskabeligt grundlag for en tilbudt behandling.
Den skærpede informationspligt indebærer, at informationen til patienten skal være
ekstra omfattende med hensyn til blandt andet behandlingens karakter, og at der
herunder specifikt skal gives information om, at der ikke er videnskabelig evidens for
effekten af behandlingen. Der er ligeledes en skærpet pligt til journalføringen af det
informerede samtykke.
Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Camilla Rosengaard Villumsen