Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1556118_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 6869
Doknr.
271617
Dato
14-10-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 21. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 92 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF).
Spørgsmål nr. 92:
”Vil ministeren redegøre for reglerne i forhold til registrering af hjemløse, herunder om
de skal registrere sig 1 gang om måneden hos et centralt folkeregister, hvor der ikke
er mulighed for at få hjælp og vejledning, i stedet for hos deres personlige socialrådgi-
ver? Vil ministeren overveje, om en ændring af kravet til registrering af hjemløse ville
kunne forenkles og dermed indgå i omprioriteringsbidraget, jf. aftale om kommunernes
økonomi for 2016?”
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen er optaget af at sikre en bedre
ressourceudnyttelse i kommunerne bl.a. via regelforenklinger. Regeringen vil blandt
andet tage initiativ til regelforenklinger ved en revision af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, en revision af serviceloven og ved igangsættelse af nye frikommunefor-
søg. Der etableres desuden et samarbejde mellem regeringen og KL, der over tid skal
analysere styrings- og regelforenklingstiltag på alle de store kommunale sektorområ-
der. Disse initiativer skal samlet set bidrage til en realisering af omprioriteringsbidra-
get.
Dernæst kan jeg om reglerne i forhold til bopælsregistrering af hjemløse i Det Centrale
Personregister (CPR) oplyse følgende:
Efter § 1, nr. 3, i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) er det bl.a. formålet
med CPR-loven at sikre, at enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkom-
mende faktisk bor eller opholder sig.
Det følger af lovens § 6, stk. 4, at den hidtidige bopælskommune fortsat skal have
registreret den, der intet fast opholdssted har, men kommunalbestyrelsen skal regi-
strere den pågældende som fraflyttet den tidligere adresse – det vil sige som værende
uden fast bopæl. Kommunalbestyrelsen skal med mellemrum tage sagen op for at
vurdere, om der kan fastlægges en bopæl eller et fast opholdssted.
Det er ikke nærmere fastlagt i lovgivningen, hvor ofte en kommunalbestyrelse skal
tage en sag op for at vurdere, om der kan fastlægges en bopæl eller et fast opholds-
sted. I vejledning nr. 9273 af 14. juni 2013 om folkeregistrering er bl.a. anført følgende
herom:
”I forbindelse med bestemmelsen i CPR-lovens § 6, stk. 4, skal det understreges, at en registre-
ring
”uden fast bopæl”
bør anvendes med stor tilbageholdenhed og ikke i situationer, hvor der
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om reglerne i forhold til registrering af hjemløse, til social- og indenrigsministeren
1556118_0002.png
kan udpeges et fast opholdssted. I tilfælde, hvor en person registreres som værende uden fast
bopæl, skal kommunen med jævne mellemrum tage sagen op for at vurdere, om der er nye
muligheder for at få fastlagt en egentlig adresse for den pågældende.”
Inden for rammerne heraf er det således kommunalbestyrelsen selv, der tilrettelægger
sin sagsbehandling og herunder fastlægger, hvor ofte en sag skal tages op for at vur-
dere, om der kan fastlægges en bopæl eller et fast opholdssted. Det er herunder også
kommunalbestyrelsen selv, der tilrettelægger, hvorledes borgeren skal inddrages.
Jeg kan herudover oplyse, at kommunerne efter serviceloven har en række mulighe-
der for at tilbyde hjælp og støtte til personer med særlige sociale problemer, herunder
hjemløse.
Efter servicelovens § 10, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at enhver har
mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge socia-
le problemer og hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. Kommunalbesty-
relsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om borgeren har
behov for anden form for hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning, jf. lovens §
10, stk. 3.
Efter servicelovens § 12, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen endvidere sørge for tilbud
om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
med særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgen-
de arbejde. Særligt i forhold til hjemløse skal kommunerne efter lovens § 110 tilbyde
midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke
har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud
om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Jeg finder på denne baggrund ikke, at der er anledning til at overveje ændringer i for-
hold til CPR-lovens regler om bopælsregistrering.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2