SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om udviklingen inden for kommunale plejefamilier, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Dato: 30. juli 2015

”Med Barnets Reform indførtes en ny type plejefamilie - kommunale plejefamilier,

der skulle håndtere børn med komplekse problemer. En analyse fra KORA fra

december 2014: "Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med

særlige opgaver – delrapport 4" viser, at antallet af kommuner der bruger kom-

munale plejefamilier eller andre specialiserede plejefamilier var uændret og end-

da lidt faldende fra 2012 til 2013. Hvordan vil ministeren forklare dette – og er

ministeren tryg ved denne udvikling?

Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2014-15, 1. samling jf.

SOU alm. del - spm. 348.”

Kommunen kan træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet og skal i den

forbindelse vælge det anbringelsessted, som bedst imødekommer barnets be-

hov. En plejefamilie skal enten godkendes som generelt egnet af socialtilsynet

eller som konkret egnet af den anbringende kommune. Uanset hvordan plejefa-

milien er godkendt, skal kommunen sikre, at plejefamilien har de nødvendige

kompetencer til at varetage det konkrete barns behov. Plejefamilien skal gen-

nemføre et grundkursus og desuden løbende modtage supervision og efterud-

dannelse.

Med Barnets Reform indførtes de såkaldte kommunale plejefamilier, som skal

have særlige vilkår, der afspejler den opgave, de udfører. KORA har i deres rap-

port bedt kommunerne angive, om de anvender plejefamilier, der løser ”særlige

opgaver”, som dækker over dels de kommunale plejefamilier, og dels hvad KORA

benævner ”specialiserede plejefamilier”. Begrebet om specialiserede plejefamilier

Side

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om udviklingen inden for kommunale plejefamilier, til social- og indenrigsministeren

er således en definition, som ikke findes i lovgivningen, men som er anvendt af

KORA i undersøgelsen.

Af KORAs analyse fremgår det, at der er sket et fald fra 2012 til 2013 i antallet af

kommuner, der angiver at anvende plejefamilier med særlige opgaver. Antallet af

kommuner, der angiver at anvende kommunale plejefamilier er overordnet kon-

stant, og faldet skyldes således særligt en nedgang i antallet af kommuner, der

angiver at anvende specialiserede plejefamilier. For så vidt angår det samlede

antal plejefamilier med særlige opgaver, fremgår det af analysen, at der mellem

2012 og 2013 ikke er nogen større forskel i det samlede antal kommunale og

specialiserede plejefamilier, som kommunerne anvender. I 2012 angiver kom-

munerne således, at de anvender 370 plejefamilier med særlige opgaver, mens

kommunerne i 2013 angiver at anvende 360 plejefamilier med særlige opgaver.

KORA peger i den forbindelse på, at en del af forklaringen kan være, at kommu-

nerne i 2013 anvender en snævrere forståelse af begrebet specialiserede pleje-

familier. Det er således gennemgående for undersøgelsen, at kommunerne har

forskellige definitioner af specialiserede plejefamilier, ligesom nogle kommuner

angiver, at de regner visse plejefamilier som kommunale plejefamilier på grund

af deres plejeopgaver og kompetencer, og altså uafhængigt af deres godkendel-

sesform. Det fremgår af rapporten, at der ikke er nogen grund til at tro, at der

reelt er sket et fald i kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige op-

gaver eller i antallet af børn, der er anbragt i denne type plejefamilier.

Jeg vil gerne understrege, at kommunerne efter serviceloven har en forpligtelse

til at sørge for, at der er de nødvendige tilbud til rådighed i kommunen, så

kommunen kan vælge det anbringelsessted, som bedst imødekommer barnets

eller den unges behov.

Endelig har vi med tilsynsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, sikret, at

alle generelt godkendte plejefamilier, således også de kommunale plejefamilier,

skal ny-godkendes inden for reformens første to år. Derudover skal socialtilsy-

nene løbende føre tilsyn med familierne. Godkendelsen og det løbende tilsyn

sker ud fra en kvalitetsmodel, som blandt andet har fokus på, om plejefamilien

har de nødvendige kompetencer til at imødekomme barnets behov. Det har vi

blandt andet gjort med henblik på at give et kvalitetsløft til både plejefamilier og

kommunale plejefamilier.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann

Side