Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Dato: 30. juli 2015
”Med Barnets Reform indførtes en ny type plejefamilie - kommunale plejefamilier,
der skulle håndtere børn med komplekse problemer. En analyse fra KORA fra
december 2014: "Evaluering af kommunernes anvendelse af plejefamilier med
særlige opgaver – delrapport 4" viser, at antallet af kommuner der bruger kom-
munale plejefamilier eller andre specialiserede plejefamilier var uændret og end-
da lidt faldende fra 2012 til 2013. Hvordan vil ministeren forklare dette – og er
ministeren tryg ved denne udvikling?
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2014-15, 1. samling jf.
SOU alm. del - spm. 348.”
Kommunen kan træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet og skal i den
forbindelse vælge det anbringelsessted, som bedst imødekommer barnets be-
hov. En plejefamilie skal enten godkendes som generelt egnet af socialtilsynet
eller som konkret egnet af den anbringende kommune. Uanset hvordan plejefa-
milien er godkendt, skal kommunen sikre, at plejefamilien har de nødvendige
kompetencer til at varetage det konkrete barns behov. Plejefamilien skal gen-
nemføre et grundkursus og desuden løbende modtage supervision og efterud-
dannelse.
Med Barnets Reform indførtes de såkaldte kommunale plejefamilier, som skal
have særlige vilkår, der afspejler den opgave, de udfører. KORA har i deres rap-
port bedt kommunerne angive, om de anvender plejefamilier, der løser ”særlige
opgaver”, som dækker over dels de kommunale plejefamilier, og dels hvad KORA
benævner ”specialiserede plejefamilier”. Begrebet om specialiserede plejefamilier
Side
af