Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1550917_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalget
Sagsnr.
2015 - 6662
Doknr.
Dato
01-10-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 16.9.2015 stillet følgende spørgsmål nr.
87 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 87:
”Kan ministeren give en oversigt over, hvor mange der har fået bevilget en service-
hund i medfør af servicelovens § 112 fordelt på personer med hhv. nedsat fysisk funk-
tionsevne og nedsat psykisk funktionsevne. Vil ministeren redegøre for, om man kan
have en psykisk funktionsnedsættelse pga. angst, og om det ville kunne medføre tilde-
ling af en servicehund?”
Svar:
Ministeriet er ikke bekendt med en samlet statistik over antallet af bevilgede service-
hunde, hvorfor det ikke er muligt at udarbejde den i spørgsmålet efterspurgte oversigt.
En borger kan godt have nedsat psykisk funktionsevne på grund af angst. Hvorvidt
dette vil kunne medføre tildeling af en servicehund som hjælpemiddel, kan ikke besva-
res generelt, idet det vil bero på en konkret og individuel vurdering i det enkelte tilfæl-
de.
For det første skal det vurderes, om borgerens psykiske funktionsnedsættelse som
følge af angsten medfører konsekvenser af så indgribende karakter i den daglige til-
værelse, at borgeren er omfattet af personkredsen for støtte til hjælpemidler. Her kan
der bl.a. lægges vægt på arten og omfanget af de støttebehov, som funktionsnedsæt-
telsen afføder.
Dernæst skal det vurderes, om en servicehund i væsentlig grad kan afhjælpe de vari-
ge følger af borgerens funktionsnedsættelse, eller i væsentlig grad kan lette den dag-
lige tilværelse i hjemmet. Der kan bl.a. lægges vægt på helbredsmæssige forhold,
sociale forhold, servicehundens betydning for muligheden for at leve et liv som andre
på samme alder og i samme livssituation, og om der eventuelt kan findes andre måder
at kompensere for funktionsnedsættelsen på.
Det er kommunen, der træffer afgørelse om tildeling af en servicehund som hjælpe-
middel, og kommunens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann