Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 6640
Doknr.
269400
Dato
09-10-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 16.9.2015 stillet følgende spørgsmål nr.
85 alm. del til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 85:
”Vil ministeren redegøre for årsagerne til, at antallet af hjemløse i Danmark er
steget med 23 pct. siden 2009, jf. rapport fra SFI: "Hjemløshed i Danmark 2015?”
Svar:
Der har særligt siden 2009 og med arbejdet omkring Hjemløsestrategien været et stort
fokus på, hvordan vi bedst hjælper hjemløse borgere ud af hjemløshed. Desværre har
tilgangen af hjemløse borgere været større end antallet af borgere, som det er lykke-
des at hjælpe ud af hjemløshed.
For en nærmere gennemgang af årsager til hjemløshed kan jeg henvise til kapitel 10 i
SFI’s rapport ”Hjemløshed i Danmark 2015. National Kortlægning.” om faktorer bag
hjemløshed. I kapitlet fremgår blandt andet følgende:
”Hjemløsheden opstår i et samspil mellem samfundsmæssige forhold, som fx bolig-
mangel og individuelle forhold, som fx psykosociale problemer, misbrug, skilsmisse og
lignende. Samtidig spiller også velfærdssystemets udformning og funktion ind gennem
de sociale indsatser… I kortlægningen er afdækket, hvilke grunde der for den enkelte
hjemløse borger anses for at være de væsentligste årsager til hjemløshed. Psykisk
sygdom og misbrugsproblemer er væsentlige årsager for en betydelig del, ligesom der
også er en del, for hvem skilsmisse nævnes som en væsentlig årsag. Der er også en
stor del af de hjemløse borgere, for hvem økonomiske vanskeligheder, gæld til både
det offentlige og til private, udsættelse af boligen, og manglen på en passende bolig er
væsentlige årsager til hjemløsheden. Der er også en del personer, der befinder sig i
hjemløshedens grænseland ved at være funktionelt hjemløse. Det vil sige, at de har
en bolig, som de ikke kan benytte, enten på grund af psykosociale forhold, eller fx at
andre personer benytter boligen, og at borgeren i stedet overnatter på tilbud for hjem-
løse.”
Med venlig hilsen
Karen Ellemann