SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om en præsentation af den væsentligste lovgivning inden for ministerens område fordelt på ministeriets arbejdsområder, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Sagsnr.

2015 - 6567

Doknr.

266110

Dato

12-10-2015

Præsentation af den væsentligste lovgivning på ministe-

riets område

Baggrund

Social- og Indenrigsministeriet er ressortansvarlig for følgende hovedområder:



Udsatte børn og unge, udsatte voksne, personer med fysiske eller psykiske han-

dicap og frivillig social indsats



Familier



Kommuners og regioners styrelse



Kommunal- og regionaløkonomi



Valg og folkeafstemninger

I det følgende gennemgås inden for hvert af ministeriets hovedområder den væsentli-

ge lovgivning. Oversigten er ikke udtømmende.

Udsatte børn og unge, udsatte voksne, personer med fysiske eller psykiske

handicap og frivillig social indsats

Inden for områderne udsatte børn og unge, udsatte voksne, personer med fysiske

eller psykiske handicap og frivillig social indsats er den væsentligste lovgivning lov om

social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 8. september 2015.

Serviceloven

sætter de overordnede rammer for, hvilke serviceydelser og tilbud kom-

munalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde borgerne. Støtte efter serviceloven kan

blandt andet være rådgivning og specialrådgivning, hjælpemidler, støtte- og kontakt-

personordninger, hjælpeordninger, ledsagelse, botilbud, sociale behandlingstilbud,

socialpædagogisk støtte mv. De fleste ydelser efter serviceloven kræver visitation

efter en individuel vurdering, men f.eks. på rådgivningsområdet har kommunerne en

generel forpligtelse til at tilbyde borgerne gratis rådgivning. Serviceloven indeholder

også regler om kommunens tilsyn med børn og unge under 18 år samt vordende for-

ældre, driftsorienteret tilsyn samt regler om betaling, finansiering og refusion. Endvide-

re indeholder serviceloven regler om kommunalbestyrelsens pligt til at samarbejde

med frivillige sociale organisationer og foreninger.

Der er udstedt en række bekendtgørelser med hjemmel i serviceloven, der udbygger

servicelovens regler herom, bl.a. om magtanvendelse over for børn og unge anbragt

uden for hjemmet, om kvalitetsstandarder for social behandling for stofmisbrug og om

hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven.

En anden væsentlig lov på området er

retssikkerhedsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr.

1052 af 8. september 2015. Denne lov indeholder regler for, hvilke myndigheder der

er kompetent til at yde hjælp og betale for hjælpen på det sociale område, hvilke myn-

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om en præsentation af den væsentligste lovgivning inden for ministerens område fordelt på ministeriets arbejdsområder, til social- og indenrigsministeren

digheder afgørelsen kan påklages til, og hvordan de relevante myndigheder skal be-

handle sager efter lovgivningen. Formålet er bl.a. at fastlægge struktur og grundlæg-

gende principper for administration af sociale sager, og at sikre borgerens rettigheder

og indflydelse i forhold til sagsbehandlingen.

Endvidere gælder der på området en lov vedrørende tilsyn med offentlige og private

sociale tilbud. Socialtilsynene, hvis opgaver er reguleret i

socialtilsynsloven,

jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1054 af 8. september 2015, bidrager til at sikre, at borgerne får en

indsats, der er i overensstemmelse med formålet med tilbuddene, som det er beskre-

vet i lov om social service. Socialtilsynene udfører et driftsorienteret tilsyn.

Endelig har ministeriet ressortansvaret for

psykologloven,

jf. lovbekendtgørelse nr.

229 af 8. marts 2012, som regulerer Psykolognævnets opgaver. Psykolognævnet har

til opgave at autorisere psykologer samt at føre tilsyn med autoriserede psykologers

faglige virke.

Familieområdet

De familieretlige love m.v. fastlægger de retlige rammer for alle familier i Danmark.

Når man stifter familie og får børn, skal forældreskabet til barnet fastlægges, hvilket

sker efter reglerne i

børneloven.

Hvis man ikke selv kan få børn, kan man have et

ønske om at adoptere. Mulighederne herfor reguleres af

adoptionsloven

– både natio-

nal og international adoption.

Forældreansvarsloven

regulerer bl.a. spørgsmål om

forældremyndighed over barnet.

Navneloven

regulerer spørgsmål om navngivning og

navneændringer, herunder f.eks. hvilket navn man kan give sit barn. Hvis man ønsker

at blive gift, skal man opfylde de ægteskabsbetingelser, der fremgår af

ægteskabslo-

ven.

Lovgivningen regulerer også de situationer, hvor man som familie oplever, at foræl-

drene går fra hinanden. Forældreansvarsloven regulerer forældremyndighed, barnets

bopæl og spørgsmål om barnets ret til samvær med sine forældre. Ægteskabsloven

regulerer muligheden for separation og skilsmisse samt spørgsmålet om ægtefællebi-

drag.

Retsvirkningsloven

fastlægger, at ægtefæller har formuefællesskab, og at for-

muen som udgangspunkt skal deles ved separation og skilsmisse. Denne lov regule-

rer også spørgsmål om ægtefællers indbyrdes forsørgelsespligt, herunder eventuel

pligt til at betale ægtefællebidrag i forbindelse med en samlivsophævelse (inden sepa-

ration eller skilsmisse).

Lov om børns forsørgelse

regulerer forældres forsørgelsespligt

over for deres børn, herunder muligheden for at pålægge en forælder at betale børne-

bidrag.

Børnebortførelsesloven

indeholder regler, der håndterer tilbagegivelse af bar-

net i situationer, hvor en forælder bortfører barnet til eller fra Danmark.

De familieretlige love er således indrettet til at håndtere de forskellige faser i et familie-

liv, som man i et livsforløb kan opleve.

Der er i alt 15 familieretlige love samt 17 konventioner og andre internationale aftaler

m.v., som hører under Social- og Indenrigsministeriets ressortområde. De væsentlig-

ste familieretlige love kan findes i følgende lovbekendtgørelser:



Adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 7. oktober 2014.



Børnebortførelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. juni 2010.



Børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 7. oktober 2014.



Forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014.



Lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 7. oktober 2014.



Navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 7. oktober 2014.



Retsvirkningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1135 af 20. oktober 2014.



Ægteskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 7. oktober 2014.

Der er udstedt en række bekendtgørelser med hjemmel i de familieretlige love. Disse

bekendtgørelser regulerer bl.a. sagsbehandlingen i familieretlige sager, og hvordan

ansøgninger om forskellige forhold skal indgives til myndighederne m.v. Derudover er

der udsendt en række vejledninger, som uddyber reglerne og praksis på de forskellige

familieretlige områder.

Kommuners og regioners styrelse

Lov om kommunernes styrelse,

jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, indehol-

der de overordnede rammer for kommunernes styrelse. Loven omhandler blandt an-

det kommunalbestyrelsens, kommunalbestyrelsesmedlemmernes, borgmesterens og

udvalgenes rettigheder og pligter samt styreformer i kommunerne.

Lov om kommunernes styrelse fastsætter endvidere regler om vederlag, diæter, pen-

sion mv. for varetagelse af kommunale hverv.

Endelig indeholder lov om kommunernes styrelse regler om statens tilsyn med kom-

munerne, herunder regler om Statsforvaltningens kompetence og reaktionsmuligheder

som umiddelbar tilsynsmyndighed og om Social- og Indenrigsministeriets kompetence

og reaktionsmuligheder som overordnet tilsynsmyndighed.

Den kommunale styrelseslov indeholder desuden bestemmelser om kommunernes

budgetlægning, bevillingsafgivelse, regnskabsaflæggelse, låntagning m.v.

Regionsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 9. juni 2015, indeholder de overordne-

de rammer for regionernes styrelse. Regionsloven indeholder blandt andet bestem-

melser om regionsrådets, regionsrådsmedlemmernes, regionsrådsformandens og

udvalgenes rettigheder og pligter, om styreformer i regionerne, om vederlag, diæter,

pension m.v. for varetagelse af regionale hverv, om statens tilsyn med regionerne,

samt om regionernes budgetlægning, bevillingsafgivelse, regnskabsaflæggelse, lån-

tagning m.v.

Der er udstedt en række bekendtgørelser med hjemmel i den kommunale styrelseslov

og regionsloven, bl.a. om vederlæggelse af kommunale henholdsvis regionale hverv,

om kommunernes henholdsvis regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

samt om kommunernes henholdsvis regionernes låntagning og lignende dispositioner.

Inddelingsloven,

jf. lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets inddeling i

kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale

samarbejder med senere ændringer, indeholder regler om ændring af den kommunale

og regionale inddeling samt om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale

samarbejder og ændringer af den kommunale inddeling i den forbindelse.

Lov om forpligtende kommunale samarbejder,

jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 6. maj

2015 med senere ændringer, indeholder de lovgivningsmæssige rammer for de for-

pligtende kommunale samarbejder. Loven indeholder således bestemmelser om ud-

pegelse af de omfattede grupper af kommuner, der skal indgå i samarbejderne, og

fastlægger de opgaveområder, der skal være omfattet af samarbejderne.

Kommunalfuldmagtsreglerne

er de uskrevne kommunalretlige grundsætninger om

kommunernes opgavevaretagelse, som giver kommunerne mulighed for at varetage

visse opgaver på ulovbestemt grundlag. Kommunalfuldmagtsreglerne viger for den

skrevne lovgivning og kommer ikke på tale, hvis en kommunal opgavevaretagelse er

udtømmende reguleret i den skrevne lovgivning. Et klassisk eksempel på opgaver,

som kommuner kan varetage efter kommunalfuldmagtsreglerne, er tiltag inden for

fritids-, kultur- og idrætsområdet.

Herudover skal nævnes

lov om frikommuner,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20.

august 2013 med senere ændringer, der dels rummer de generelle retlige rammer for

frikommuneforsøget, dels indeholder hjemmel til forsøg, der ikke kan gennemføres i

medfør af den gældende lovgivning.

Endvidere er der en momsrefusionsordning for kommuner og regioner, der har hjem-

mel i

lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egen-

produktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til mer-

værdiafgift m.v.

samt om Momsfondet, jf. lov nr. 497 af 7. juni 2006, som ændret ved

lov nr. 1548 af 21. december 2010. Der er i tilknytning til loven en bekendtgørelse om

momsrefusionsordningen.

Kommunal- og regionaløkonomi

Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,

jf. lovbekendtgørelse

nr. 798 af 24. juni 2013, fastsætter de nærmere regler for den kommunale udlignings-

ordning og fordelingen af bloktilskuddet til kommunerne. Endvidere indeholder loven

bestemmelser om særtilskudsordninger til vanskeligt stillede kommuner og bestem-

melser om fordelingen af beskæftigelsestilskuddet til kommunerne.

Der er udstedt flere bekendtgørelser med hjemmel i loven, bl.a. om de nærmere regler

om opgørelse af kriterier mv. til brug for opgørelse af den kommunale udligning og

regler om opgørelse af beskæftigelsestilskuddet til kommunerne.

Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale

skatteudskrivning,

jf. lov nr. 477 af 17. juni 2008, fastsætter regler om, at hvis skatten

for kommunerne under ét bliver forhøjet, vil det kommunale bloktilskud blive reduceret

tilsvarende. Reduktionen vil ske som en kombination af kollektive og individuelle ned-

sættelser.

Lov om regionernes finansiering,

jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, fast-

sætter de nærmere regler for fordelingen af statens tilskud til regionerne. Tilskuddet

består af to dele, som fordeles til finansiering af henholdsvis sundhedsområdet og de

regionale udviklingsopgaver. På hvert af de to områder fordeles tilskuddet i forhold til

udgiftsbehovet på det pågældende område. Endvidere er der fastsat bestemmelser

om den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Der er udstedt en bekendtgørelse med hjemmel i loven, som fastsætter de nærmere

regler om opgørelse af kriterier mv, til brug for opgørelse af udgiftsbehovet for regio-

nerne.

Valg og folkeafstemninger

Ministeriet har ansvar for lovgivningen vedrørende valg og folkeafstemninger. De væ-

sentligste love inden for valgområdet er

lov om valg til Folketinget,

der regulerer både

folketingsvalg og folkeafstemninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april 2014,

lov

om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet,

jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af

10. april 2014, og

lov om kommunale og regionale valg,

jf. lovbekendtgørelse nr. 363

af 2. april 2014. I medfør af disse love er der udstedt en række bekendtgørelser om

bl.a. brevstemmeafgivning, udformning af stemmesedler og bedømmelse af stemme-

sedler. Ministeriet udsteder endvidere vejledninger forud for hvert valg.

Inden for valgområdet har ministeriet også ansvar for lov om økonomisk støtte til poli-

tiske partier mv. (partistøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1291 af 8. december

2006, som regulerer udbetalingen af den kommunale, regionale og statslige partistøtte

til partier, kandidater uden for partierne og kandidatlister.