SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om at kommentere ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt Liisbergs, udtalelser i P1 Orientering den 19/5-15, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2013-14

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 644

Offentligt

Statsrets- og Menneskeretskontoret

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

17. marts 2014

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh: Thomas Kloppenburg

Sagsnr.: 2014-0030-2009

Dok.:

1103613

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 644 (alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. februar 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Karen Hækkerup

Morten N. Jakobsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om at kommentere ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt Liisbergs, udtalelser i P1 Orientering den 19/5-15, til social- og indenrigsministeren

Spørgsmål nr. 644 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren overveje at foretage ændringer i lov om vær-

gemål eller andre kompenserende foranstaltninger, når det i

rapporten fra Institut F. Menneskerettigheder fra 2012 ”Selv-

bestemmelse og værgemål” påpeges (s. 49), at Fratagelse af

stemmeret med henvisning til værgemål er i strid med Handi-

capkonventionen og EMRK”?”

Svar:

Grundlovens § 29, stk. 1, fastslår, at enhver som har dansk indfødsret,

fast bopæl i riget og er fyldt 18 år, har valgret til Folketinget, medmindre

vedkommende er umyndiggjort.

Som det fremgår af Myndighedslovsudvalgets betænkning (betænkning nr.

1247/1993), der dannede grundlag for den gældende værgemålslov, må det

efter forarbejderne til grundlovens § 29, stk. 1, antages, at det er urådighe-

den over formuen (som en konsekvens af umyndiggørelsen), der førte til at

man valgte at knytte tab af valgretten til umyndiggørelsen.

Fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 angår de

tilfælde, hvor et værgemål omfatter økonomiske forhold. Grundlovens §

29 må derfor indebære, at i alle tilfælde, hvor en person er frataget den ret-

lige handleevne efter værgemålslovens § 6, må den pågældende efter valg-

lovgivningen fortabe valgretten, jf. hertil også Myndighedslovudvalgets

betænkning, s. 156-157. Der er efter grundloven således ikke mulighed for

at give personer, der som følge af værgemål efter værgemålslovens § 6 har

mistet deres retlige handleevne, stemmeret til folketingsvalg.

Grundloven kan efter Justitsministeriets opfattelse derimod ikke antages

at være til hinder for, at der gives valgret til kommunale råd, regionsråd og

Europa-Parlamentet til personer, der er under værgemål efter værge-

målslovens § 6. Ændringer, der indebærer en sådan udvidelse af valgret-

ten, vil skulle gennemføres ved lov. Spørgsmålet herom henhører under

Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Der er efter Justitsministeriets opfattelse ikke – som anført i Institut for

Menneskerettigheders rapport – grundlag for at antage, at de danske regler

om fratagelse af stemmeretten for personer, der er under værgemål efter

værgemålslovens § 6, skulle være i strid med Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention.

Institut for Menneskerettigheder henviser i rapporten fra 2012 til Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 20. maj 2010 i sag nr.

38832/06,

Alajos Kiss mod Ungarn.

Denne sag indebærer efter Justitsmi-

nisteriets vurdering imidlertid ikke, at de danske regler om stemmeret og

værgemål ikke kan opretholdes, bl.a. fordi sagen drejede sig om den natio-

nale lovgivning i Ungarn, hvorefter enhver form for værgemål medførte

automatisk fratagelse af stemmeretten. Dette er ikke tilfældet i Danmark,

hvor det kun er de nævnte § 6-værgemål, der medfører en samtidig frata-

gelse af stemmeretten. Derudover var der i Ungarn lempeligere regler for

overhovedet at komme under værgemål end i Danmark.

For så vidt angår FN’s konvention om rettigheder for personer med

handicap kan det oplyses, at FN’s Handicapkomité den 20. september

2013 afgav udtalelse i klagesag nr. 4/2013, Zsolt Bujdosó m.fl. mod Un-

garn, der vedrører spørgsmålet om stemmeret for personer med mentalt

handicap.

FN’s Handicapkomité fastslår i udtalelsen, at det er i strid med konventio-

nen, hvis en stat udelukker personer med mentalt handicap fra at stemme.

Dette gælder tilsyneladende, uanset om de pågældende personer mentalt er

i stand til at stemme, idet staten efter komitéens opfattelse blot må sørge

for den nødvendige bistand til den pågældende.

Udtalelsen fra FN’s Handicapkomité rejser efter Justitsministeriets opfat-

telse væsentlige spørgsmål i forhold til grundlovens § 29, der som nævnt

fastslår, at enhver som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og er fyldt

18 år, har valgret til Folketinget, medmindre vedkommende er umyndig-

gjort.

Udtalelser fra FN’s Handicapkomité er dog – i modsætning til f.eks. dom-

me fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – ikke bindende for

Danmark.

På den baggrund har Justitsministeriet ingen overvejelser om at ændre

værgemålsloven.