SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om ministeren vil redegøre for eventuel forskel i reguleringen, herunder lovgivning, afregning, indberetningskrav, dokumentationskrav, tilsyn mv., til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2015 - 6029

Doknr.

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 01.09.2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 68 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 68:

Dato

30-11-2015

”Vil ministeren redegøre for eventuel forskel i reguleringen, herunder lovgivning, af-

regning, indberetningskrav, dokumentationskrav, tilsyn mv., af hhv. kommunale og

ikke-kommunale leverandører i fritvalgsordninger på de kommunale velfærdsområder,

jf. appendiks 3 til Produktivitetskommissionens analyserapport 6 om offentlig-privat

samarbejde?”

Endeligt svar:

Som anført i det foreløbige svar af 28. september 2015 er der for at kunne besvare

spørgsmålet anmodet om bidrag fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling,

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet samt Sundheds- og Ældreministeriet.

På baggrund af ministeriernes bidrag kan det konstateres, at der i fritvalgsordningerne

på de kommunale velfærdsområder er en række forskelle i reguleringen af kommuna-

le og ikke-kommunale leverandører. Forskellene knytter sig hovedsageligt til optagel-

se/anvisning, afregning og tilsyn. Herunder følger en nærmere beskrivelse af forskel-

lene.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har oplyst følgende:

”Dagtilbud

Der er forskel på reguleringen af kommunale og private dagtilbud, for så vidt angår

bl.a. optagelse af børn, afregning og tilsyn med tilbuddenes økonomi.

Optagelse af børn

Kommunalbestyrelsen træffer som udgangspunkt afgørelse om optagelse af børn i

dagtilbud, bortset fra privatinstitutioner. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selv-

ejende og udliciterede daginstitutioner samt privat dagpleje selv træffer afgørelse om

optagelse. Privatinstitutioner træffer selv afgørelse om optagelse af børn.

Afregning

Kommunalbestyrelsens tilskud til en plads i en kommunal, selvejende og udliciteret

daginstitution samt kommunal dagpleje skal mindst udgøre 75 pct. og forældrenes

egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn, eksklusiv

diverse udgifter fx husleje og vedligeholdelse.

Tilskuddet til en plads i en privat dagpleje fastsættes af kommunalbestyrelsen. Der

gælder ikke regler for størrelsen af tilskuddet, som derfor alene afhænger af den ind-

gåede aftale mellem kommunalbestyrelsen og den private dagpleje. Forældrenes

egenbetaling kan højst udgøre 25 pct. af den private dagplejes budgetterede brutto-

driftsudgifter.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om ministeren vil redegøre for eventuel forskel i reguleringen, herunder lovgivning, afregning, indberetningskrav, dokumentationskrav, tilsyn mv., til social- og indenrigsministeren

Kommunalbestyrelsen skal give henholdsvis et drifts-, administrations- og bygningstil-

skud pr. barn i godkendte privatinstitutioner. Driftstilskuddet beregnes på baggrund af

de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn, eksklusiv udgifter til støt-

te, i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Administrations- og bygningstilskuddet

beregnes på baggrund af kommunens gennemsnitlige udgifter til administration samt

ejendomsrelaterede udgifter i alderssvarende selvejende og udliciterede daginstitutio-

ner i kommunen. Kommunen afholder alle udgifter til støtte til børn i privatinstitutioner.

Forældrebetalingen fastsættes af den enkelte privatinstitution.

Tilsyn

Det følger af dagtilbudsloven, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet i

de tilbud, som drives efter loven. Tilsynet omfatter alle dagtilbud. Der gælder særligt

for privatinstitutioner, at kommunalbestyrelsen ikke skal føre tilsyn med økonomien.

Grundskole

Der er forskel på reguleringen af folkeskolen og frie grundskoler, for så vidt angår

optagelse af børn, afregning, indberetnings- og dokumentationskrav samt tilsyn.

Optagelse af børn

Alle forældre har retskrav på optagelse af deres barn i folkeskolen på skolen i det

skoledistrikt, hvor barnet bor eller opholder sig. Forældrene har endvidere krav på, at

deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden

kommune, under forudsætning af at det kan ske inden for de rammer, som kommu-

nalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat.

Frie grundskoler afgør frit, hvilke elever de vil have på skolen.

Afregning

Det er kommunen, der afholder udgifterne til folkeskolen.

Staten yder tilskud til de frie grundskoler. Statstilskuddet til de frie grundskoler udreg-

nes som en bestemt procentandel (koblingsprocenten) af udgiften til en gennemsnits-

elev i folkeskolen. I 2015 er den såkaldte koblingsprocent fastsat til 71 pct. Kommu-

nernes bidrag til staten udgør 91 pct. af statens driftstilskud pr. elev i frie grundskoler.

Skolerne fastsætter selv forældrebetalingen, som typisk dækker de udgifter, som lig-

ger udover statstilskuddet.

Indberetnings- og dokumentationskrav

Efter folkeskoleloven skal kommunalbestyrelsen tilvejebringe oplysninger til brug for

ministeren for børn, undervisning og ligestillings opfølgning på folkeskolens resultater,

elevernes trivsel og forhold i øvrigt.

Efter friskoleloven er tilskud betinget af en række krav til skolernes indberetninger og

dokumentation til staten.

Tilsyn

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for folkeskolen. Statsforvaltningen fører tilsyn med,

at kommunerne lever op til deres forpligtelser efter folkeskoleloven. Styrelsen for Un-

dervisning og Kvalitet fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

Det følger af lov om friskoler og private grundskoler, at forældre til børn på frie grund-

skoler skal føre tilsyn med undervisningen. Skolerne har også eksterne tilsynsførende,

der udarbejder tilsynserklæringer om undervisningens kvalitet. Derudover fører Styrel-

sen for Undervisning og Kvalitet et overordnet tilsyn med undervisningens kvalitet og

overholdelse af tilskudsreglerne.”

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har oplyst følgende:

”Der er forskel på reguleringen af kommunale og visse ikke-kommunale leverandører,

for så vidt angår visitation til og anvisning af boligerne. Kommunerne har som ud-

gangspunkt anvisningsret til ældre- og plejeboliger. Hvis borgeren vil udnytte sin ret til

at vælge en bolig i en anden kommune, skal betingelserne for visitation til en sådan

bolig være opfyldt i begge kommuner. For friplejeboliger gælder kravet om dobbeltvisi-

tation ikke, og det er friplejeboligleverandøren, der har anvisningsret til boligerne.

På ældre- og plejeboligområdet er der ikke i øvrigt forskel på reguleringen af kommu-

nale og ikke-kommunale leverandører, bortset fra at der er fastlagt regler for kommu-

nalt tilsyn med drift og regnskab for privatejede boliger, hvorimod der ikke er tilsvaren-

de regler for tilsyn med kommunalt ejede boliger.”

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst følgende:

”Lov om friplejeboliger hører under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. De

bestemmelser i loven, der angår certifikation, afregning for levering af ydelser efter

serviceloven og tilsyn med hjælp efter serviceloven, hører dog under Sundheds- og

Ældreministeriet.

Der er forskel på kommunale og ikke-kommunale leverandører for så vidt angår certi-

fikation og afregning af leverandører.

Certifikation

Private leverandører skal certificeres af Sundhedsstyrelsen for at kunne blive fripleje-

boligleverandører. Certifikationen skal omfatte de ydelser efter serviceloven, som fri-

plejeboligleverandøren ønsker at levere. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at

den service, der generelt leveres i friplejeboligbebyggelsen, er i overensstemmelse

med friplejeboligleverandørens certifikation.

Afregning

Der er fastsat nationale takster for friplejeboligleverandørernes levering af ydelser

efter serviceloven. Taksterne er fastsat på baggrund af omkostningsanalyser i kom-

munernes tilsvarende tilbud med det formål at være udtryk for landsgennemsnitsom-

kostninger forbundet med et givet plejebehov. Det betyder, at der kan være forskel på

taksterne og den enkelte kommunes omkostningsniveau. Taksterne gælder alle friple-

jeboligleverandører, der har fået andel i boligkvoten før 1. juli 2015. Taksterne gælder

fra leverandørerne er gået i drift og 10 år frem.

Der er for friplejeboliger, der er godkendt efter d. 1. juli 2015, indført et nyt afregnings-

system. Med de nye regler afregnes friplejeboligleverandørerne på baggrund af en

aftale med kommunen eller på baggrund af beliggenhedskommunens gennemsnitlige

langsigtede omkostninger til drift af tilsvarende tilbud. Leverandører, der er kommet

ind i ordningen efter de gamle regler, overgår automatisk til det nye afregningssystem,

når de har været i drift i 10 år.”

I forhold til fritvalgsordninger på Social- og Indenrigsministeriets område kan følgende

oplyses:

Behandlingstilbud til stofmisbrugere – servicelovens § 101

Der er mindre forskelle på reguleringen af kommunale og ikke-kommunale leverandø-

rer, for så vidt angår godkendelse og tilsyn.

Socialtilsynene anvender kvalitetsmodellen i sin tilsynsvirksomhed, jf. bekendtgørelse

om socialtilsyn § 5. Alle tilbud er omfattet af kvalitetsmodellen. I kvalitetsmodellen

findes ganske få forskelle på, hvordan der skal føres tilsyn med offentlige og private

tilbud. Forskellene vedrører hovedsageligt økonomiske og organisatoriske forhold.

Forskellene er begrundet i tilbuddenes forskelligartede karakter.

Længerevarende botilbud – servicelovens § 108 og tilbud i form af hjælp og støtte

efter servicelovens §§ 83-87, 97, 98 og 102 i plejeboliger o.l. omfattet af socialtilsyns-

lovens § 4, stk. 1, nr. 3

Botilbud efter servicelovens § 108 og de tilbud, der er nævnt i socialtilsynslovens § 4,

stk. 1, nr. 3, er omfattet af socialtilsynet. Reglerne for godkendelse af og tilsyn med

disse tilbud er identiske med reglerne om godkendelse af og tilsyn med § 101-tilbud jf.

ovenstående afsnit.

Hjælpemidler – servicelovens § 112

Der er forskel på reguleringen af kommunale og ikke-kommunale leverandører, for så

vidt angår afregning af hjælpemidler. Hvis borgeren ikke gør brug af retten til frit valg,

afregner den kommunale leverandør købet af hjælpemidlet med kommunen. Hvis

borgeren benytter retten til frit valg, afregner den ikke-kommunale leverandør kommu-

nens andel af den samlede pris for hjælpemidlet med kommunen og borgerens even-

tuelle andel med borgeren.

Boligændringer – servicelovens § 116

Der er forskel på reguleringen af kommunale og ikke-kommunale leverandører, for så

vidt angår afregning af boligændringer. Hvis borgeren ikke gør brug af retten til frit

valg, afregner håndværkeren (den kommunale leverandør) udførelsen af boligindret-

ningen med kommunen. Hvis borgeren benytter retten til frit valg, afregner håndvær-

keren (den ikke-kommunale leverandør) kommunens andel af den samlede pris for

den udførte boligindretning med kommunen og borgerens eventuelle andel med bor-

geren.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann