Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1561497_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
29. oktober 2015
Statsrevisorerne har den 19. august 2015 afgivet beretning nr. 21/2014 om ansøg-
ningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds. I den anledning redegøres herunder
for de overvejelser og tiltag, som beretningen giver mig anledning til.
Tilskudsordninger, der fordeles på grundlag af en ansøgningsproces, udgør en stor
udgift for staten, hvilket understreger vigtigheden af en god tilskudsforvaltning,
der under iagttagelse af de forvaltningsmæssige principper sikrer størst mulig ef-
fekt af tilskuddene. Jeg er derfor enig med Statsrevisorerne i, at fordelingen af
tilskudspuljer skal ske under iagttagelse af god tilskudsforvaltning, og at en even-
tuel afgrænsning af ansøgerkredsen skal ske på et sagligt og veldokumenteret
grundlag.
Jeg skal bemærke, som Rigsrevisionen ligeledes anfører i beretningens introdukti-
on, at det er det enkelte ministerium, som er ansvarlig for hvorledes de relevante
ansøgningspuljer administreres og forvaltes. Dette gælder både i den såkaldte de-
signfase, administrationsfase og opfølgningsfase.
Jeg har noteret mig, at statsrevisorerne finder det relevant, at Finansministeriet
overvejer, hvordan der kan skabes et samlet overblik over statens tilskudspuljer,
og hvordan regler og praksis for god tilskudsforvaltning kan styrkes. Finansmini-
steriet vil igangsætte sådanne overvejelser, blandt andet med inddragelse af erfa-
ringer fra eksisterende tilskudsportaler. Endvidere vil Finansministeriet foretage
en opdatering af ”Vejledning
om effektiv tilskudsadministration”
og samtidig overveje,
om regler og praksis for god tilskudsforvaltning på andre måder kan styrkes.
I det følgende gives konkrete kommentarer til enkelte punkter i beretningen.
Beretningens punkt 17 samt 36
Rigsrevisionen bemærker i punkt 17 og 36, at tilskudsområdet er præget af kom-
pleksitet, og at ministeriernes kategorisering af puljerne er forbundet med usikker-
hed, hvorfor Rigsrevisionen peger på behovet for større systematik på området.
Finansministeriet ser ikke umiddelbart et behov for at kategorisere tilskudsordnin-
ger i eksempelvis finanslovens anmærkninger, men vil gerne i forbindelse med
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 61: Spm. om kommentar til Statsrevisionens kritik, som det fremgår af deres beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds (21/2014), til finansministeren
Side 2 af 4
overvejelserne om at skabe et samlet overblik se på, om der samtidig med fordel
kan ske en systematisering og begrebsafklaring.
Beretningens punkt 74-75
Rigsrevisionen fremhæver, at en puljeportal kan bidrage til at give overblik over de
informationer, som er relevante i forhold til puljerne. Endvidere anbefaler Rigsre-
visionen i sin konklusion på beretningen, at Finansministeriet tager initiativ til en
fællesstatslig puljeportal, der kan bidrage til, at ansøgere får lettere adgang til at
søge om tilskudsmidler.
Finansministeriet har noteret sig Rigsrevisionens anbefaling og vil analysere denne
problemstilling nærmere, blandt andet ved at inddrage erfaringer fra de ministerier
og styrelser, der allerede har etableret puljeportaler for deres egne tilskudsordnin-
ger. I analysen vil indgå såvel tekniske som organisatoriske aspekter i forhold til
etablering og drift af en eventuel fællesstatslig puljeportal. I forbindelse hermed vil
også indgå overvejelser om, hvilke oplysninger portalen i givet fald skal indeholde
om den enkelte ordning, sammenhængen mellem portalen og ministeriernes til-
skudsadministrative systemer, fuldstændigheden af portalen (er der fx hensyn, der
taler for, at visse ordninger ikke skal indgå på portalen) samt om opførelse af en
tilskudspulje på portalen vil kunne betragtes som en annoncering over for alle
potentielle ansøgere.
Beretningens kapitel 3 om afgrænsningspraksis
Rigsrevisionen bemærker sammenfattende, at det ikke er tilfredsstillende, at til-
skudsyderne generelt ikke dokumenterer grundlaget for at afgrænse en puljes an-
søgerkreds.
Finansministeriet er overordnet enig med Rigsrevisionen i, at afgrænsningen af
ansøgerkredsen stiller særlige krav til, at tilskudsyder dokumenterer de overvejel-
ser, der ligger bag afgrænsningen, herunder også at tilskudsyder sikrer overholdel-
se af forvaltningsretslige grundprincipper.
I beretningens punkt 44 og 57 konstaterer Rigsrevisionen, at hverken Finansmini-
steriets ”Vejledning
om effektiv tilskudsforvaltning”
eller de enkelte ministeriers indivi-
duelle administrationsvejledninger konkret beskriver, hvad der bør ligge til grund
for en hensigtsmæssig afgrænsning.
Finansministeriet vil på baggrund af Rigsrevisionens bemærkning gennemgå ”Vej-
ledning om effektiv tilskudsforvaltning” og indarbejde anbefalinger til, hvordan
tilskudsyder kan dokumentere og vurdere hensigtsmæssigheden af at fortage en
afgrænsning af ansøgerkredsen. Det kan fx ske gennem en justering af vejlednin-
gens kapitel 2.1 om de forvaltningsmæssige principper og kapitel 3.1 om udform-
ningen af en tilskudsordning.
Rigsrevisionen bemærker i punkt 50, at blot 26 % af tilskudsyderne har kunnet
dokumentere, at de har forsøgt at etablere et fuldstændigt overblik over den po-
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 61: Spm. om kommentar til Statsrevisionens kritik, som det fremgår af deres beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds (21/2014), til finansministeren
Side 3 af 4
tentielle ansøgerkreds, førend afgrænsningen er foretaget. I forlængelse heraf be-
mærker Rigsrevisionen i punkt 53, at der vil være situationer, hvor det ikke giver
mening at danne et fuldstændigt overblik over den potentielle ansøgerkreds. Af-
slutningsvis fremhæver Rigsrevisionen i punkt 59, at et manglende overblik over
de potentielle ansøgere medfører en risiko for, at tilskudsyderne udelukker kvalifi-
cerede ansøgere.
Finansministeriet er enig i, at det er vigtigt, at tilskudsyder er opmærksom på den-
ne risiko, og vil derfor overveje, hvordan dette kan indarbejdes i forbindelse med
en opdatering af ”Vejledning
om effektiv tilskudsadministration”.
Rigsrevisionen bemærker i beretningens punkt 81 og 86, at tildelingskriterierne i
nogle tilfælde kan bevirke en begrænsning af tildelingsfeltet, såfremt de indeholder
en række mindstekrav til ansøger.
Finansministeriet bemærker hertil, at netop operationelle tildelingskriterier kan
være et hensigtsmæssigt alternativ til den direkte afgrænsning af ansøgerkredsen.
De operationelle tildelingskriterier skaber synlighed for, hvilke hensyn ministerier-
ne har lagt til grund for udmøntning af puljen, og brugen af tildelingskriterier syn-
liggør, hvorvidt de forvaltningsmæssige principper efterleves. Finansministeriet
har i vejledningens kapitel 3.1.1 anbefalet, at tilskudsyder opstiller operationelle
tilskudskriterier for, at grundlaget for tildeling af puljemidler er gennemsigtigt. I
forbindelse med opdatering af ”Vejledning
om effektiv tilskudsadministration”
vil Fi-
nansministeriet overveje, om hensynet kan tydeliggøres.
Beretningens punkt 67-70:
Rigsrevisionen konstaterer, at 22 % af de ikke-afgrænsede puljer blev undladt an-
nonceret, og at dette kan betyde, det ikke er de bedst egnede potentielle ansøgere,
der modtager tilskudsmidlerne.
Det er som beskrevet ovenfor det enkelte ministerium, som er ansvarlig for hvor-
ledes de relevante ansøgningspuljer administreres og forvaltes herunder annonce-
ring, offentliggørelse eller lignende.
Finansministeriet anerkender vigtigheden af annoncering for at sikre, at alle po-
tentielle tilskudsmodtagere bliver bekendt med tilskudsmuligheden. Dette forhold
er allerede beskrevet i ”Vejledning
om effektiv tilskudsadministration”.
Finansministeriet
vil overveje, om vejledningen kan styrkes på dette felt. Endvidere vil det indgå i
overvejelserne om en fællesstatslig puljeportal,
jf. bemærkningerne herom ovenfor.
Beretningens punkt 89-90:
Rigsrevisionen påpeger risici ved tilskudspuljer, der fordeles ud fra uopfordrede
ansøgninger, da dette bevirker en meget lav gennemsigtighed.
Finansministeriet er enig i denne risiko men bemærker, at der kan forekomme
tilskudspuljer, der er velbeskrevne og er blevet annonceret fx ved årets start, men
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 61: Spm. om kommentar til Statsrevisionens kritik, som det fremgår af deres beretning om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds (21/2014), til finansministeren
Side 4 af 4
hvor puljen fordeles løbende i takt med at ansøgningerne modtages frem for efter
på forhånd fastlagte frister. Finansministeriet betragter ikke sådanne puljer, som
værende omfattet af Rigsrevisionens bemærkninger om uopfordrede ansøgnings-
puljer. Finansministeriet vil overveje, om der er behov for justering af ”Vejledning
om effektiv tilskudsadministration”.
Beretningens punkt 5:
Rigsrevisionen bemærker, at en ansøgningspulje skal have både en finansiel og en
materiel hjemmel men refererer, at Finansministeriet har peget på, at der er undta-
gelser til kravet om materiel hjemmel. På baggrund af Finansministeriets bemærk-
ning finder Rigsrevisionen det ikke helt klart, hvornår der er tale om tilskudsord-
ninger, hvor der ikke stilles krav om materiel hjemmel. Endvidere bemærker Rigs-
revisionen, at jo mindre specifikke formuleringerne i hjemlen er, i desto større
omfang er det overladt til tilskudsyder at fastsætte nærmere regler.
Finansministeriet er enig i denne sidste betragtning og bemærker, at netop dette
forhold er baggrunden for beskrivelsen i afsnit 3.1 Design i ”Vejledning
om effektiv
tilskudsadministration”.
Der er en række forhold, som skal indgå i tilskudsyders
overvejelser om etablering af en tilskudsordning, herunder om ordningen har en
karakter, hvor det vil være hensigtsmæssigt at administrationsgrundlaget, som fx
afgrænsning af ansøgerkreds og tildelingskriterier, fastlægges gennem en materiel
hjemmel, eller om ordningen har en karakter, hvor den finansielle hjemmel er
tilstrækkelig. Finansministeriet vil i forbindelse med opdatering af ”Vejledning
om
effektiv tilskudsadministration”
overveje, om beskrivelsen kan tydeliggøres.
Kopi af dette brev er samtidig sendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen