Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Dato: 22. juli 2015
”Ministeren bedes redegøre for reglerne om hjemgivelsesperiode i forbindelse
med en anbringelse, herunder om det er muligt for forældrene eller børnene at
klage over en hjemgivelsesperiode og om denne klage har opsættende virkning.
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2014-15, 1. samling jf.
SOU alm. del - spm. 343.”
Efter servicelovens § 68, stk. 2, kan et anbragt barn eller en ung først hjemgives,
når kommunen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperio-
dens længde. I særlige tilfælde kan kommunen beslutte, at der ikke skal være en
hjemgivelsesperiode. Særlige tilfælde kan eksempelvis være, hvis plejeforældre-
ne har opsagt aftalen med kommunen, eller hvor der er tale om en kortvarig
anbringelse på grund af fx moderens hospitalsindlæggelse.
Efter servicelovens § 68, stk. 4, skal kommunen fastsætte længden af hjemgivel-
sesperioden, som kan vare op til 6 måneder.
Fastsættelsen af hjemgivelsesperioden sker under hensyn til kommunens mulig-
hed for at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet og for at forbe-
rede eventuel støtte til barnet eller forældrene efter hjemgivelsen. Hjemgivelses-
perioden fastsættes endelig under hensyn til kommunens mulighed for at fore-
tage en vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse om anbringelse
uden samtykke efter servicelovens § 58 eller om videreført anbringelse på grund
af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet efter servicelovens §
68 a. Hjemgivelsesperioden må ikke vare længere, end formålet med at fastsætte
perioden tilsiger.
Side
af