Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1547072_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 6004
Doknr.
261879
Dato
17-09-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28.08.2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 56 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 56:
”Vurderer ministeren, at det er lovligt, når Odense Kommune, jf. artiklen "Eksperter:
Odense Kommune bryder loven, når de beder ansatte lukke børnesager"
på dr.dk den 26. august 2015 beder ansatte om at lukke for sagsbehandlingen
af en femtedel af de forebyggende børne- og ungesager? Der henvises
til http://www.dr.dk/nyheder/indland/eksperter-odense-kommune-bryder-loven-naar-
de-beder-ansatte-lukke-boernesager.”
Svar:
Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag, som omtales i spørgsmålet, da sagen
potentielt kan blive indbragt for det kommunale tilsyn, hvor ministeriet varetager opga-
ven som øverste tilsynsmyndighed.
Jeg kan i den forbindelse henvise til besvarelserne af spørgsmål nr. S 93 og S 95.
Som bl.a. oplyst ved besvarelserne heraf, kan Statsforvaltningen gå ind i en sag, hvis
en kommune inden for et område træffer en generel beslutning – f.eks. om kommu-
nens serviceniveau – som ikke er i overensstemmelse med lovgivningen på området,
Retsgrundlaget for Statsforvaltningens tilsyn findes i kapitel VI i lov om kommunernes
styrelse (lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015).
Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn. Statsforvaltningen fører således tilsyn
med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder.
Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige
eller hensigtsmæssige, eller til spørgsmål om skønsudøvelse, så længe skønnet ud-
øves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.
Statsforvaltningen fører ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndighe-
der, kan tage eller har taget stilling til den pågældende sag.
Det er Statsforvaltningen selv, der beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at
rejse en tilsynssag.
Hvis Folketingets Ombudsmand går ind i en sag, der er omfattet af det kommunale
tilsyns kompetence, vil Statsforvaltningen - navnlig hvor anvendelse af sanktioner ikke
 SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om ministeren vurderer, at det er lovligt, når Odense Kommune, beder ansatte om at lukke for sagsbehandlingen af en femtedel af de forebyggende børne- og ungesager, til social- og indenrigsministeren
1547072_0002.png
formodes at blive aktuelt - dog være tilbageholdende med at rejse en sag af hensyn til
at undgå dobbelt samtidig sagsbehandling.
Social- og Indenrigsministeriet er ikke i almindelighed klageinstans over for Statsfor-
valtningen.
Retsgrundlaget for ministeriets tilsyn findes i kapitel VII i lov om kommunernes styrel-
se.
Efter § 52, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan Statsforvaltningens afgørelser
efter lovens §§ 50 a–50 d indbringes for ministeriet af de organer eller medlemmer,
som foranstaltningerne er rettet mod, ligesom ministeriet efter stk. 3 af egen drift bl.a.
kan tage Statsforvaltningens afgørelser om anvendelse eller undladelse af anvendelse
af de foranstaltninger, der er nævnt i §§ 50 a-50 d op til behandling, når ministeren
skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter.
Ministeriet kan herudover i henhold til § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse af
egen drift tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladel-
ser, som statsforvaltningen har udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til behandling,
når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvor-
lig karakter. Tilsvarende gælder, hvis statsforvaltningen har besluttet ikke at tage
spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser op til behand-
ling.
Som også oplyst i besvarelserne af spørgsmål nr. S 93 og 95, kan jeg endvidere ge-
nerelt oplyse, at en ændring af en borgers forhold eller en generel nedsættelse af et
kommunalt serviceniveau kan føre til, at en kommune inden for rammerne af lov om
social service kan træffe afgørelse om nedsættelse af hjælp til en borger.
En sådan nedsættelse af hjælp forudsætter, at der sker en konkret og individuel vur-
dering af den enkelte borgers behov og forhold, at forvaltningsloven og forvaltningsret-
lige principper overholdes, og at kommunen sikrer, at der er afsat de fornødne res-
sourcer på området, så lovgivningen på området fortsat kan overholdes.
En kommune, der ønsker at spare på et område, kan således ikke nægte borgere, der
er berettigede til hjælp efter lovgivningen på området, den hjælp, de måtte være beret-
tigede til, eller at undlade at behandle sager herom.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2