Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1548141_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 6137
Doknr.
262806
Dato
22-09-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. august 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 54 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (Ø).
Spørgsmål nr. 54:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan bladet STOF indtil nu er finansieret, samt
hvorfor bladet ikke længere kan modtage bevilling til formidling af problematikker,
praksis og forskning på stofmisbrugsområdet? Spørgsmålet har tidligere været stillet i
folketingsåret 20141, jf. SOU alm. del - spm. 346.”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Socialstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Fra 2011 til 2014 har Center for Rusmiddelforskning modtaget tilskud på 1,9 mio. kr.
årligt til drift og udgivelse af bladet STOF. Bevillingen har været finansieret fra FL §
15.75.26.40
Social indsats over for stofmisbrugere.
Det bemærkes, at der ikke er tale
om et permanent driftstilskud på finansloven, men at der er truffet særskilt beslutning
om tilskud.”
Bladet STOF varetager en vigtig funktion som formidler af evidensbaseret viden om
stofmisbrugsbehandling til praktikere på området. Af hensyn til at sikre en klar hjem-
mel til fortsat at yde støtte til Center for Rusmiddelforskning til udgivelse af bladet
STOF, vil jeg via et aktstykke bede om Finansudvalgets tilslutning til, at Center for
Rusmiddelforskning bevilges midler til udgivelse af bladet STOF i 2. halvår 2015. Jeg
vil desuden undersøge mulighederne for at sikre finansiering af bladet fremadrettet.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann