Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1537999_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Dato: 20. juli 2015
”Ministeren bedes redegøre for hvilke udfordringer der er på stomi-området samt
kommentere debat indlæg fra Helsingør Dagblad den 20. august 2014: ”Debat –
udbud skaber utryghed for stomi-patienter”.
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2014-15, 1. samling jf.
SOU alm. del – spm. 342.”
På baggrund af den artikel fra Helsingør Dagblad af 20. august 2014 som
spørgsmålet henviser til, har ministeriet i besvarelsen lagt til grund, at der med
udfordringer på stomiområdet henvises til forhold relateret til udbud og kvalitet.
Det skal indledningsvist bemærkes, at de generelle udbudsretlige regler henhø-
rer under Erhvervs- og Vækstministeriet. Det er således Erhvervs- og Vækstmini-
steriet, der er rette myndighed til at vurdere juridiske og økonomiske forhold
vedrørende udbud.
Dernæst kan det oplyses, at hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne bevilges af kommunalbestyrelsen efter servicelovens
§ 112.
Det følger endvidere af § 14 i bekendtgørelse nr. 1432 af 23. december 2012
om anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, at der kan
ydes støtte til stomihjælpemidler til personer, som har fået foretaget en af føl-
gende operationer: Colostomi (kunstig udføring af tyktarmen), ileostomi (kunstig
udføring af tyndtarmen) eller urostomi (kunstig udføring af urinveje).
Side
af
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at redegøre for hvilke udfordringer der er på stomi-området, til social- og indenrigsministeren
2
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestem-
te leverandører. For at sikre brugerinddragelse ved indgåelse af leverandøraftaler
skal repræsentanter for brugerne inddrages ved udarbejdelse af kravsspecifika-
tionerne. Brugerrepræsentanterne skal således sikres indflydelse på, hvilke krav
kommunalbestyrelserne skal stille til indholdet i leverandøraftaler, herunder krav
til kvalitet. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 37 a, stk. 2, at kom-
munalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for
mennesker med handicap.
Såfremt der er indgået en leverandøraftale, og en borger ønsker at benytte en
anden leverandør, er det muligt for borgeren selv at vælge leverandør, og der-
med få bevilget et andet produkt, end det af kommunalbestyrelsen indkøbte.
Borgeren kan i de tilfælde få refunderet udgifterne hertil, dog højest med et be-
løb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos
sin leverandør.
I forhold til den i artiklen henviste problematik med kravsspecifikationer i for-
bindelse med udbud bemærkes det, at Socialstyrelsen medvirker på konsulent-
basis for kommuner, der ønsker vejledning til kravsspecifikationer i forbindelse
med udbud. Det er kommunerne, der skal rette henvendelse til Socialstyrelsen
herom.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann