Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1547068_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015-5949
Doknr.
265322
Dato
17-09-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25.08.2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 45 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 45:
”Som opfølgning på SOU alm. del – svar på spm. 202 (Folketingsåret 2012-13), bedes
ministeren opdatere oversigten over igangværende og afsluttede undersøgelser og
evalueringer efter en lignende skabelon som brugt ved tidligere besvarelse.”
Svar:
Den vedlagte liste viser de igangværende analyser, evalueringer m.v. i regi af Social-
og Indenrigsministeriet samt analyser, evalueringer m.v., som er afsluttet siden den
seneste oversendelse af oversigten i forbindelse med besvarelsen af alm. del spm.
202 (Folketingsåret 2012-2013).
Det skal påpeges, at ministeriet har været underlagt en række ressortændringer siden
Social- og Integrationsministeriet oversendte den seneste oversigt. Det har derfor
været nødvendigt at foretage en afgrænsning af, hvilke afsluttede analyser, evaluerin-
ger m.v., som medtages i oversigten. Oversigten over afsluttede analyser, evaluerin-
ger m.v. omfatter derfor:
Analyser, evalueringer m.v. afsluttet i regi af Social- og Integrationsministeriet
i perioden maj 2013 til august 2013.
Analyser, evalueringer m.v. afsluttet i regi af Social-, Børne- og Integrations-
ministeriet i perioden august 2013 til februar 2014.
Analyser, evalueringer m.v. afsluttet i regi af Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold i perioden februar 2014 til juni 2015.
Analyser, evalueringer m.v. afsluttet i tilknytning til indenrigsområdet i regi af
Økonomi- og Indenrigsministeriet i perioden januar 2015 til juni 2015.
Analyser, evalueringer m.v. afsluttet i regi af Social- og Indenrigsministeriet i
perioden juni 2015 til juli 2015.
Ovennævnte afgrænsning og den nye ministeriesammensætning, som følge af res-
sortændringen, medfører, at der kan være enkelte igangværende eller afsluttede ana-
lyser, som pt. ikke fremgår af listen.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann