Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Dato: 7. juli 2015
”Ministeren bedes redegøre for om kommunerne fremadrettet aktivt ved enhver
anbringelse, frivilligt eller tvang, skal tage stilling til, om der skal ske en tvangs-
adoption?”
Den 1. oktober 2015 træder lov nr. 530 af 29. april 2015 om ændring af adopti-
onsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område (Lempelse af betingelserne for adoption
uden samtykke m.v.) i kraft.
Lovændringen medfører, at en kommune i forbindelse med en afgørelse om an-
bringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, med eller uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, og hvor det må
antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække, skal
overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges op-
vækst taler for, at barnet eller den unge i stedet bliver adopteret, jf. servicelo-
vens § 68 d.
Der er ikke med lovændringen sket en udvidelse af kommunens opgaver, men en
præcisering af de eksisterende forpligtelser. Kommunen skal således allerede i
dag overveje, om adoption vil være den bedste løsning for barnet eller den unge.
Med indførelsen af § 68 f i serviceloven tydeliggøres sammenhængen mellem de
indgribende sociale indsatser i serviceloven og adoption. Samtidig understreges
vigtigheden af, at kommunen i visse tilfælde overvejer adoption som social ind-
Side
af