Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1549110_0001.png
MINISTEREN
Social- og Indenrigsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. september 2015
2015-5037
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Social- og Indenrigsudvalget har i brev af 21. august 2015 stillet mig følgende
spørgsmål (SOU alm. del ), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 39:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt en person, der fungerer som chauffør
for et barn med handicap, for eksempel til og fra skole, har ret til at føre bil (for
eksempel en stor handicap bil) alene med baggrund i et almindeligt kørekort,
eller om kørsel i den forbindelse anses for at være ”erhvervsmæssig personbe-
fordring”, idet der er tale om kørsel med en person uden en nærmere tilknyt-
ning til hjælperen og kørsel mod vederlag, samt om det gør nogen forskel for
vurderingen, om kommunen eller forældrene er arbejdsgiver, og om kørslen
sker i familiens eller hjælperens egen bil.
Svar:
Til brug for besvarelsen har Transport- og Bygningsministeriet indhentet en
udtalelse fra Social- og Indenrigsministeriet, der har oplyst følgende:
”Indledningsvis bemærkes generelt, at der ikke er hjemmel i serviceloven til at
etablere ordninger med ansættelse af hjælpere til børn under 18 år svarende til
ordningen med borgerstyret personlig assistance (BPA) i servicelovens § 96.
Herefter kan det oplyses, at kommunen efter servicelovens § 41 skal
yde
dæk-
ning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18
år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller ind-
gribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne
er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter an-
den lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Som et eksempel på en
merudgift, hvortil der vil kunne ydes hjælp, kan nævnes merudgiften ved be-
fordring i form af kørsel til og fra skole.
Merudgiftsydelsen udbetales til forældrene som et kontant beløb til dækning af
udgifterne til f.eks. befordring. Der er dog hjemmel til, at kommunen og foræl-
drene kan aftale, at visse ydelser skal afregnes direkte af kommunen med en
leverandør. En sådan aftale kan f.eks. indgås i forhold til befordring af barnet,
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om ministeren kan redegøre for, hvorvidt en person der fungerer som chauffør for et barn med handicap, for eksempel til og fra skole, har ret til at føre bil, til transport- og bygningsministeren
1549110_0002.png
således at kommunen afregner udgifterne ved befordring direkte med det fir-
ma, der forestår befordringen.”
Jeg kan henholde mig til disse oplysninger, og jeg skal i øvrigt henvise til mit
svar på spørgsmål nr. 38 (alm. del) fra Social- og Indenrigsudvalget.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt