Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
”Kan det være rigtigt, at en afgørelse om ophævelse af kommunens afgørelse om
anbringelsessted fra Ankestyrelsen ikke skal effektueres, hvis kommunen i mel-
lemtiden har truffet en ny afgørelse om tvangsanbringelse i sagen? Hvilke
rettigheder har en familie, hvis kommunen træffer en tvangsmæssig afgørelse
om eksempelvis anbringelse på et opholdssted eller anbringelse på en sikret
institution?”
Der kan være tilfælde, hvor forholdene ændrer sig under en anbringelsessag, og
der derfor træffes en ny kommunal afgørelse, mens en klage over en tidligere
afgørelse stadig er under behandling ved Ankestyrelsen. Dette indebærer, at den
oprindelige afgørelse, som borgeren har klaget over, bortfalder. Det indebærer
dermed også, at eventuelt medhold i en klagesag vedr. den oprindelige afgørelse
ikke kan få en realitetsvirkning.
Som eksempel kan nævnes en situation, hvor en kommune har truffet afgørelse
om en bestemt social indsats over for et barn eller en ung, og hvor forældrene
klager til Ankestyrelsen over afgørelsen. Hvis barnet eller den unges problemer
efterfølgende forværres under Ankestyrelsens behandling af sagen, kan der være
behov for, at der iværksættes en anden indsats over for barnet eller den unge.
I sådanne situationer kan kommunen træffe en ny afgørelse om støtte, og den
oprindelige afgørelse vil dermed bortfalde. Forældremyndighedsindehaveren og
barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, har derefter mulighed for at klage over
den nye afgørelse, hvis de ikke er enige i den indsats, som iværksættes.
Side
af