”Såfremt der er givet afslag på en netværksanbringelse i tvangsadoptionssager-
ne, hvordan mener ministeren da, at det hænger sammen med satspuljepartier-
nes prioritering om at styrke plejefamilieområdet generelt herunder netværksple-
jefamilierne, jf. satspuljeaftalen for 2015-2018?”
Det fremgår af mit svar på SOU alm. del – spm. 32, at der ikke foreligger en sam-
let oversigt over, hvordan netværket har været inddraget under sagens behand-
ling i sager om adoption uden samtykke. Endvidere fremgår det af svaret, at
kommunen på baggrund af en børnefaglig undersøgelse træffer afgørelse om
den støtte, der bedst kan løse barnets eller den unges problemer, men at kom-
munen som led i den børnefaglige undersøgelse altid skal afdække netværkets
ressourcer.
Aftalen om styrkelse af plejefamilieområdet fra satspuljeaftalen for 2015 ændrer
ikke ved, at kommunen fortsat skal træffe afgørelse om den indsats, der konkret
vurderes at være bedst for barnet. Hvad der er bedst for barnet beror helt på de
konkrete omstændigheder i sagen. For et barn vil det være bedst at blive anbragt
hos en moster, mens det for et andet barn vil være bedst, at blive adopteret ind i
en ny familie. Under kommunens undersøgelse af barnets eller den unges for-
hold, kan der komme meget godt ud af at arbejde med inddragelse af netværket
på forskellig vis. Det vigtigste er, at inddragelse af netværket sker med ud-
gangspunkt i, hvad der er bedst for barnet.
Formålet med satspuljeaftalen om styrkelse af plejefamilieområdet er at styrke
kontinuiteten og stabiliteten i anbringelser, herunder i forhold til inddragelse af
netværket og netværksplejefamilier. Som led i aftalen får netværksplejefamilier
Side
af