Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1545952_0001.png
”Vil ministeren redegøre for, om man i de sager, der handler om
tvangsbortadoption har inddraget netværket og afsøgt mulighederne for
netværksanbringelse, samt om der er begrundelser for eventuelle afslag på en
netværksanbringelse?”
Der foreligger ikke en samlet oversigt over, hvordan netværket har været invol-
veret under sagens behandling i sager om adoption uden samtykke. Det er dog
et krav i alle sager om adoptioner uden samtykke, at ressourcerne i barnets net-
værk skal afdækkes.
Det følger således af serviceloven, at når et barn eller ung har behov for særlig
støtte, skal kommunen gennemføre en børnefaglig undersøgelse af barnets, den
unges og familiens forhold. Som led i undersøgelsen skal kommunen afdække
ressourcer og problemer hos barnet, den unge og netværket. Undersøgelsen skal
munde ud i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte
foranstaltninger, og i givet fald af hvilken art de bør være. Det er kommunen, der
træffer afgørelse om den eller de foranstaltninger, der vurderes bedst kan løse
barnets eller den unges problemer.
For nogle børn vil det være bedst, at det anbringes hos fx en moster eller bed-
steforældre, mens det i andre sager vil være bedst for barnet at få trygge ram-
mer i en plejefamilie, og i ganske særlige tilfælde vil det være bedst for barnet,
at kommunen indstiller sagen til adoption uden samtykke.
Med venlig hilsen
Side
af