Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1541330_0001.png
Vil ministeren redegøre for, om der kan søges midler til ledsagelse af blinde
under puljen "Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap"?
Vil ministeren redegøre for, om de projekter, der på nuværende tidspunkt
er bevilget støtte til, indeholder hjælp til ledsagelse af blinde?
Baggrunden for denne pulje var et ønske om at give voksne med handicap, som
har brug for socialpædagogisk bistand, bedre muligheder for at tage på ferie
samt deltage i fritidsaktiviteter og udflugter med socialpædagogisk ledsagelse.
Målgruppen for puljen er voksne med handicap med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke kan færdes uden socialpædagogisk
støtte og ledsagelse, og som derfor som udgangspunkt ikke er i målgruppen for
den eksisterende ledsageordning efter servicelovens § 97.
Dette betyder, at der godt kan søges støtte fra puljen til blinde voksne med be-
tydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det afgørende er dog,
om de pågældende har behov for socialpædagogisk ledsagelse eller ej.
Efter ansøgningsfristens udløb var der i alt modtaget 41 ansøgninger, hvoraf to
af ansøgningerne inkluderede synshandicappede personer og/eller døvblinde
personer i målgruppen. På baggrund af tildelingskriterierne blev 11 projekter
tildelt støtte fra puljen, herunder ét projekt som inkluderer synshandicappede og
døvblinde personer i målgruppen.
Karen Ellemann