Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
”Vil ministeren kommentere artiklen fra www.dknyt.dk :’Forældre til børn med
autisme er pressede’ fra den 4. august, og mener ministeren, at det er betryg-
gende når undersøgelsen viser at 50 pct. af forældrene til autistiske børn føler
sig dårligt behandlet og i mange tilfælde endda krænket i situationer, hvor de
beder om hjælp til at få behandling til deres barn, eller når de søger om aflast-
ning, så det er muligt for dem at beholde deres job og bibeholde et liv så tæt på
det normale som muligt?”
Svar:
Det er bekymrende, at undersøgelsen fra Landsforeningen Autisme viser, at om-
kring 50 pct. af forældrene til autistiske børn i en undersøgelse har svaret, at de
føler sig negativt behandlet eller misforstået og krænket i mødet med det offent-
lige.
Det er vigtigt indledningsvist at slå fast, at tilbud på handicapområdet skal gives
efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Det er
kommunernes opgave at sikre, at mennesker med handicap, herunder børn med
autisme, får tilbudt den nødvendige hjælp og støtte.
En borger, der har søgt om hjælp og støtte fra kommunen, har altid ret til at
klage over den afgørelse, der er truffet i sagen. Det gælder også de forældre, der
er nævnt i undersøgelsen. Ligeledes er der mulighed for at henvende sig til
borgmesteren i den pågældende kommune, der er den øverste ansvarlige for
kommunens tilrettelæggelse af opgaverne, hvis man fx er utilfreds med samar-
bejdet med kommunen.
Side
af