SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om ledsagerhjælp til borgere over 67 år, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

”Mener ministeren, at det er rimeligt, at borgere over 67 år ikke har mulighed for

at få ledsagerhjælp, jf. artiklen fra www.dr.dk: ’Blind kvinde er for gammel til at

få hjælp’, fra den 3. august 2015, og agter ministeren at ændre dette? Har blinde

over 67 år mulighed for at få anden hjælp end en ledsagerordning via servicelo-

ven, og er kommunen i så fald forpligtiget til at give kvinden den hjælp, således

at hun har mulighed for at komme ud?”.

I forbindelse med 1. behandlingen af det lovforslag fra 2002, hvor retten til at

bevare ledsageordningen efter det fyldte 67. år blev indført, blev også alders-

grænsen for ledsageordningen i servicelovens § 97 drøftet. Heraf fremgår det, at

Folketinget var opmærksomt på den forskel, på om man søger før eller efter man

fylder 67 år, som lovændringen ville medføre, og at alle partier trods dette be-

tragtede udvidelsen af ledsageordningen som en serviceforbedring til de svage-

ste i samfundet.

Herudover fremgår det af lovforarbejderne til den lov, der udvidede ledsageord-

ningen, at aldersgrænsen på 67 år blev fastsat ved ordningens indførelse, fordi

ordningen ikke var tænkt som en generel foranstaltning for ældre.

Aldersgrænsen i ledsageordningen er således udtryk for en prioritering på om-

rådet, som Folketinget har besluttet, og den prioritering skal efter min opfattelse

fastholdes.

Der findes ingen specifikke regler om ledsagelse af ældre over 67 år, der ikke

har ret til ledsageordning efter servicelovens § 97. Derimod findes der regler i

Side

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om ledsagerhjælp til borgere over 67 år, til social- og indenrigsministeren

serviceloven og i lov om social pension, hvorefter der kan ydes hjælp til befor-

dring.

Efter servicelovens § 117 kan kommunen yde tilskud til befordring til borgere,

der på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for

befordring med individuelle transportmidler. Hjælpen tildeles efter en konkret,

individuel behovsvurdering. Kommunens afgørelse efter servicelovens § 117 kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Herudover har Sundheds- og Ældreministeriet oplyst, at kommunen efter service-

lovens § 79 kan iværksætte eller yde støtte til generelle tilbud med aktiverende

og forebyggende sigte. Tilbuddene skal bidrage til at forebygge forringelse og

sikre vedligeholdelse af helbredstilstanden. Hvis kommunen iværksætter eller

giver tilskud til tilbud efter servicelovens § 79, kan kommunen samtidig beslutte

at yde hjælp til befordring til og fra disse tilbud. Kommunens afgørelser efter

servicelovens § 79 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Endelig har Beskæftigelsesministeriet oplyst, at der efter § 14, stk. 1, i lov om

social pension kan ydes personligt tillæg til folkepensionister, hvis økonomiske

forhold er særligt vanskelige. Der er ikke fastsat regler for, hvilke udgifter der

kan dækkes, men udgifterne skal være rimelige og nødvendige. Afgørelsen om

personligt tillæg træffes efter en nærmere konkret og individuel vurdering af

pensionistens økonomiske forhold sammenholdt med størrelsen af de rimelige

og nødvendige udgifter. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen.

Karen Ellemann

Side