Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1541328_0001.png
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at borgere over 67 år ikke har mulighed for
at få ledsagerhjælp, jf. artiklen fra www.dr.dk: ’Blind kvinde er for gammel til at
få hjælp’, fra den 3. august 2015, og agter ministeren at ændre dette? Har blinde
over 67 år mulighed for at få anden hjælp end en ledsagerordning via servicelo-
ven, og er kommunen i så fald forpligtiget til at give kvinden den hjælp, således
at hun har mulighed for at komme ud?”.
I forbindelse med 1. behandlingen af det lovforslag fra 2002, hvor retten til at
bevare ledsageordningen efter det fyldte 67. år blev indført, blev også alders-
grænsen for ledsageordningen i servicelovens § 97 drøftet. Heraf fremgår det, at
Folketinget var opmærksomt på den forskel, på om man søger før eller efter man
fylder 67 år, som lovændringen ville medføre, og at alle partier trods dette be-
tragtede udvidelsen af ledsageordningen som en serviceforbedring til de svage-
ste i samfundet.
Herudover fremgår det af lovforarbejderne til den lov, der udvidede ledsageord-
ningen, at aldersgrænsen på 67 år blev fastsat ved ordningens indførelse, fordi
ordningen ikke var tænkt som en generel foranstaltning for ældre.
Aldersgrænsen i ledsageordningen er således udtryk for en prioritering på om-
rådet, som Folketinget har besluttet, og den prioritering skal efter min opfattelse
fastholdes.
Der findes ingen specifikke regler om ledsagelse af ældre over 67 år, der ikke
har ret til ledsageordning efter servicelovens § 97. Derimod findes der regler i
Side
af
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om ledsagerhjælp til borgere over 67 år, til social- og indenrigsministeren
1541328_0002.png
serviceloven og i lov om social pension, hvorefter der kan ydes hjælp til befor-
dring.
Efter servicelovens § 117 kan kommunen yde tilskud til befordring til borgere,
der på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for
befordring med individuelle transportmidler. Hjælpen tildeles efter en konkret,
individuel behovsvurdering. Kommunens afgørelse efter servicelovens § 117 kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Herudover har Sundheds- og Ældreministeriet oplyst, at kommunen efter service-
lovens § 79 kan iværksætte eller yde støtte til generelle tilbud med aktiverende
og forebyggende sigte. Tilbuddene skal bidrage til at forebygge forringelse og
sikre vedligeholdelse af helbredstilstanden. Hvis kommunen iværksætter eller
giver tilskud til tilbud efter servicelovens § 79, kan kommunen samtidig beslutte
at yde hjælp til befordring til og fra disse tilbud. Kommunens afgørelser efter
servicelovens § 79 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Endelig har Beskæftigelsesministeriet oplyst, at der efter § 14, stk. 1, i lov om
social pension kan ydes personligt tillæg til folkepensionister, hvis økonomiske
forhold er særligt vanskelige. Der er ikke fastsat regler for, hvilke udgifter der
kan dækkes, men udgifterne skal være rimelige og nødvendige. Afgørelsen om
personligt tillæg træffes efter en nærmere konkret og individuel vurdering af
pensionistens økonomiske forhold sammenholdt med størrelsen af de rimelige
og nødvendige udgifter. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen.
Karen Ellemann
Side
af