Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Dato: 30. juli 2015
”Ifølge Ankestyrelsens undersøgelse fra 2014: "Samarbejde mellem plejefamilier
og kommuner" oplever 32 procent af plejefamilierne samarbejdet med kommu-
nen som mindre tilfredsstillende eller direkte utilfredsstillende. Synes ministe-
ren, at det er tilfredsstillende, og er ministeren bekymret for, at det kan gå ud
over de anbragte børn og unge?
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2014-15, 1. samling jf.
SOU alm. del - spm. 352
Det er korrekt, at Ankestyrelsens undersøgelse klart viser, at der er rum til for-
bedring i samarbejdet mellem plejefamilierne og de kommunale sagsbehandlere.
Jeg hæfter mig samtidig ved, at Ankestyrelsens undersøgelse fra 2014 viser, at
størstedelen af kommunerne og plejefamilierne oplever, at samarbejdet fungerer
tilfredsstillende. Det gør sig særligt gældende i samarbejdet mellem plejefamili-
erne og familieplejekonsulenterne i kommunerne.
Det var blandt andet på baggrund af Ankestyrelsens undersøgelse, at vi med
satspuljen for 2015 afsatte knap 81 mio. kr. til en målrettet indsats, der under-
støtter plejefamilieområdet. Der er blandt andet afsat midler til at oprette et
kommunalt plejefamilienetværk, som skal sikre, at kommunerne får endnu bedre
muligheder for at samarbejde og udveksle gode erfaringer eksempelvis med
tilrettelæggelse af efteruddannelse og supervision til plejefamilierne.
Der blev desuden afsat midler til en praksis- og handlingsorienteret håndbog til
kommunerne med vejledninger om forhold, hvor der typisk kan opstå udfordrin-
ger i forbindelse med plejefamilieanbringelserne. Der vil eksempelvis være gode
redskaber til at håndtere samarbejdet mellem plejefamilien og barnets biologi-
ske forældre og gode erfaringer med modeller for aflønning af plejefamilier.
Side
af