Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1538424_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Dato: 30. juli 2015
”I artiklen fra Information fra den 25. februar 2013: "Vi aner ikke om anbringel-
ser af udsatte børn virker", fremgår det, at der ikke er forsket i, om anbringelser
har en reel effekt for de udsatte børn – er ministeren enig i, at det er korrekt, og
kan ministeren i givet fald henvise til konkrete effektstudier, der kan påvise at
anbringelser har en positiv effekt, og ønsker ministeren, at igangsætte yderligere
effektstudier af området?”
Spørgsmålet har tidligere været stille i folketingsåret 2014-15, 1. samling jf. SOU
alm. del - spm. 351.
Jeg vil indledningsvist understrege, at forskningen på området – hvad enten det
er effektstudier eller undersøgelser baseret på interviews med anbragte børn –
tilsammen bidrager til den viden, der gør os bedre til at forebygge, at en anbrin-
gelse bliver nødvendig, og som medvirker til at fokusere den samlede indsats for
børn og unge.
Der findes mange forskellige grunde til, at det kan være nødvendigt at anbringe
et barn eller en ung uden for hjemmet. Deres livssituationer og behov er forskel-
lige, og derfor skal kommunen vælge den indsats, der bedst imødekommer det
konkrete barns behov. For ét barn vil det være en anbringelse i en plejefamilie,
mens det for et andet barn vil være et kortere ophold på en institution, som er
specialiserede i netop dette barns behov.
Vi ved ikke i dag nok om, hvilke metoder og indsatser der har hvilken effekt for
de udsatte børn og unge, når de er anbragt. Det gælder ikke kun for metoder og
indsatser i forbindelse med anbringelser, men også i forhold til de forebyggende
indsatser har vi brug for et større vidensgrundlag. Det kræver dels en større ud-
bredelse af de dokumenteret virksomme metoder, men det kræver også, at flere
Side
af
SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om anbringelser har en reel effekt for de udsatte børn, til social- og indenrigsministeren
2
metoder bliver dokumenteret, så vi får mere viden om de virksomme elementer
af det, der allerede er i gang ude i kommunerne.
På børne- og ungeområdet tog vi med det strategiske forskningsprogram under
Barnets Reform et stort skridt i den rigtige retning mod mere viden om effekter
af indsatser på området. Siden har etableringen af metodeudbredelsesprogram-
met, der er en del af en samlet forebyggelsesstrategi fra satspuljeaftalen for
2012-15, sammen med finanslovsaftalen fra 2014 (den daværende regering, V
og K) om tidlig hjælp til børn og unge fra udsatte familier, forstærket udbredel-
sen af virksomme metoder til kommunerne.
Jeg kan oplyse, at der findes en række udgivelser på anbringelsesområdet, her-
under også med effektstudier. Som eksempler på gode udgivelser kan jeg nævne
”Anbragte børn og unge” fra 2009 og ”Tidligere anbragte som unge voksne” fra
2011, begge fra SFI samt flere udgivelser fra Rockwoolfondens Forskningsenhed,
herunder ”Når man anbringer et barn” og ”Når man anbringer et barn II” fra 2011
og 2013. Derudover vil jeg nævne SFIs fortløbende trivselsundersøgelse blandt
anbragte børn og børneforløbsundersøgelsen af årgang 1995.
Endelig vil jeg fremhæve, at vi blandt andet gennem satspuljen også løbende
iværksætter evalueringer af og forskning om relevante initiativer og områder.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann