Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 7301
Doknr.
272502
Dato
13-10-2015
Folketingets Socialudvalg har d. 02.10.2015 stillet følgende spørgsmål nr. 112 (alm.
del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 112:
”Vil ministeren redegøre for reglerne i forbindelse med byrådsmedlemmers ret til ve-
derlag i orlovsperioden ved ønske om frivillig orlov, som f.eks. efteruddannelse, i for-
hold til gældende regler for folketingsmedlemmers ret til vederlag ved orlov?”
Svar:
I det følgende redegøres for reglerne om vederlag i forbindelse med fravær fra hen-
holdsvis kommunalbestyrelsen og Folketinget.
Kommunalbestyrelsesmedlemmer
Kommunalbestyrelsesmedlemmer har pligt til at varetage hvervet i funktionsperioden,
jf. § 103 i lov om kommunale og regionale valg forudsætningsvis. Det vil i praksis først
og fremmest sige, at de har pligt til at deltage i møder i kommunalbestyrelsen og de
udvalg, hvor de pågældende er medlemmer. Der er således ikke en almindelig ad-
gang til at tage orlov fra hvervet.
Mødepligten modificeres dog af, at det anerkendes, at et medlem kan have lovligt
forfald. Lovligt forfald antages i hvert fald at foreligge, hvis medlemmet er forhindret i
at møde på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse
af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommu-
nernes styrelse.
I praksis er det antaget, at fravær på grund af studier og ferie tillige kan
være en lovlig forfaldsgrund.
Reglerne om ophør af vederlag findes i § 30 i vederlagsbekendtgørelsen. Vederlæg-
gelse af det kommunale hverv ophører med udgangen af den måned, hvor den på-
gældende fratræder det enkelte hverv eller i en uafbrudt periode på 3 måneder ikke
har varetaget dette. Ved fravær på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel og
adoption, hvor stedfortræder af denne grund er indkaldt efter § 15, stk. 2, i lov om
kommunernes styrelse, er der dog ret til vederlag i indtil 9 måneder.
Et kommunalbestyrelsesmedlem vil altså være berettiget til vederlag indtil udgangen
af den måned, hvor vedkommende i en uafbrudt periode på 3 måneder ikke har vare-
taget hvervet, medmindre vedkommende fratræder sit hverv. Bortset fra fravær på
grund af helbredstilstand, graviditet, barsel og adoption, hvor der er ret til vederlag i
indtil 9 måneder, gælder retten til vederlag i indtil 3 måneder således uanset årsagen
til forfaldet, og uanset om der er indkaldt en stedfortræder efter reglerne herom.
I øvrigt bemærkes, at det alene er borgmesteren, der er fuldtidsvederlagt.