SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om et overblik over de gange kommunalbestyrelsesmedlemmer er blevet pålagt tvangsbøder historisk set, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2015 - 7242

Doknr.

276401

Dato

22-10-2015

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 01.10.2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 111 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 111:

”Vil ministeren indhente de fornødne oplysninger, der kan give udvalget et samlet

overblik over de gange kommunalbestyrelsesmedlemmer er blevet pålagt tvangsbø-

der historisk set, dvs. siden det har været muligt at pålægge kommunalbestyrelser

tvangsbøder, fordelt på ressortområder og med en angivelse af, hvad der har været

anledningen, og evt. hvem der har taget initiativ til udstedelse af tvangsbøder?”

Svar:

Det følger af § 50 b, jf. § 53, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at Statsforvalt-

ningen og Social- og Indenrigsministeriet kan pålægge ansvarlige kommunalbestyrel-

sesmedlemmer tvangsbøder, hvis en kommunalbestyrelse undlader at udføre en

handling, som den efter lovgivningen er forpligtet til at udføre.

Bestemmelsen er affattet ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 og ændret ved § 9, nr. 5, i

lov nr. 542 af 24. juni 2005. Bestemmelsens indhold svarer til § 61, stk. 2, i den før

den 1. januar 2004 gældende lov. Den hidtil gældende § 61, stk. 2, blev affattet ved

lov nr. 210 af 6. maj 1984.

Muligheden for at anvende tvangsbøder over for en kommunalbestyrelse som led i

tilsynet med kommunerne kan dog spores længere tilbage. Muligheden indgik således

i den første lov om kommunernes styrelse, som trådte i kraft den 1. april 1970. Før

dette gav de dagældende regler i købstadskommunalloven og landkommunalloven

ligeledes mulighed for at anvende tvangsbøder, jf. Lov om kommunernes styrelse med

kommentarer, 1968, side 117f.

Formålet med anvendelse af tvangsbøder er at fremtvinge opfyldelsen af en handle-

pligt for kommunalbestyrelsen. Tvangsbøder kan således ikke anvendes som en straf

for en eventuel konstateret overtrædelse af lovgivningen. I den situation kan bøder

efter § 61 i lov om kommunernes styrelse være aktuelle, jf. her under pkt. 4.

Det er en betingelse for at anvende tvangsbøder, at det er muligt at angive den be-

slutning, som kommunalbestyrelsen efter lovgivningen er forpligtet til at træffe, eller de

foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen efter lovgivningen er forpligtet til at gen-

nemføre. En ulovlighed skal fremtræde med en vis klarhed (klarhedskriteriet).

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalel-

se fra Statsforvaltningen om Statsforvaltningens anvendelse af bl.a. tvangsbøder si-

den 1. januar 2007. Statsforvaltningerne - som pr. 1. juli 2013 er blevet samlet i en

enhed - blev oprettet pr. 1. januar 2007.

SOU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om et overblik over de gange kommunalbestyrelsesmedlemmer er blevet pålagt tvangsbøder historisk set, til social- og indenrigsministeren

Statsforvaltningen har i den forbindelse oplyst over for ministeriet, at Statsforvaltnin-

gen og de tidligere regionale statsforvaltninger i perioden siden den 1. januar 2007

ikke har truffet afgørelse om anvendelse af tvangsbøder over for kommuner og regio-

ner.

Social- og Indenrigsministeriet kan herudover oplyse, at de tidligere tilsynsråd før den

1. januar 2004, hvor tilsynsrådene blev nedlagt, bl.a. traf beslutning om at pålægge

eller at ville pålægge tvangsbøder i følgende tilfælde:

Tilsynsrådet for Fyns Amt traf beslutning om at ville pålægge en kommunal-

bestyrelse tvangsbøder, hvis der ikke blev meddelt aktindsigt i en bestemt

rapport inden for en nærmere angiven frist (Tilsynsrådet for Fyns Amt brev af

den 14. april 1983)

Tilsynsrådet for Viborg Amt pålagde de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der

havde stemt for en beslutning om ikke at anvende den sociale rådgivning in-

den for et bestemt område i kommunen, tvangsbøder på 250 kr. pr. dag (Til-

synsrådet for Viborg Amts brev af 27. februar 1989)

Tilsynsrådet for Københavns Amt pålagde de kommunalbestyrelsesmedlem-

mer, der havde stemt for en beslutning om at fortsætte med at undlade at an-

vise lejligheder til flygtninge i almennyttigt byggeri, tvangsbøder på 300 kr. pr.

dag (Tilsynsrådet for Københavns Amts brev af 7. august 1993).

Der henvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, s. 446ff.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af spørgsmålet videre søgt på rele-

vante søgeord i ministeriets nuværende og tidligere journaliseringssystemer. Dette har

muliggjort søgning på sager tilbage til 1992.

Ministeriet har videre søgt på relevante søgeord i ministeriets resumédatabase, som

indeholder udvalgte sager tilbage til 1981.

Ministeriet har som følge heraf fundet to sager, hvor ministeriet har pålagt de ansvarli-

ge medlemmer af en kommunalbestyrelse tvangsbøder.

Medlemmer af nogle kommunalbestyrelser, der var ansvarlige for, at kommu-

nerne ikke indberettede oplysninger med cpr-numre til brug for Danmarks Sta-

tistik, blev af ministeriet pålagt tvangsbøder på 200 kr. pr. dag. Dette udløste

et sagsanlæg fra kommunerne mod Danmarks Statistik, hvor Danmarks Stati-

stik blev frifundet. Herefter indsendte kommunerne oplysningerne og tvangs-

bøderne, der var suspenderet under sagen, bortfaldt (for eksempel Inden-

rigsministeriets brev af 15. august 1978 og Højesterets dom af 19. november

1981 (Ugeskrift for Retsvæsen, 1982, side 35)).

Ved brev af 25. juni 2004 stadfæstede det daværende Indenrigs- og

Sundhedsministerium en statsamtmands afgørelse om at pålægge 12 med-

lemmer af en kommunalbestyrelse tvangsbøder som følge af kommunens

indgåelse af tidsbegrænsede lejekontrakter i forbindelse med anvisning af bo-

liger til flygtninge efter integrationsloven. Østre Landsret tiltrådte ved dom af

28. august 2006 ministeriets afgørelse om pålæg af tvangsbøder og frifandt

ministeriet i en sag anlagt af kommunalbestyrelsen (Ugeskrift for Retsvæsen,

2006, side 3200/2).

Der kan her yderligere henvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer,

2010, s. 446f.

Som omtalt under pkt. 1 er der efter lov om kommunernes styrelse ud over tvangs-

bøder også bl.a. mulighed for at pålægge et kommunalbestyrelsesmedlem bøde.

Efter lovens § 61 kan et kommunalbestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i grov til-

sidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, således straffes

med bøde. Simpel uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke.

Bestemmelsen omfatter både aktiv handling og tilfælde af pligtforsømmelser og und-

ladelse af at opfylde en handlepligt.

Som det fremgår, skal der være tale om grove pligttilsidesættelser, der skal være be-

gået med forsæt eller grov uagtsomhed. Kommunalbestyrelsesmedlemmer ifalder

således normalt ikke ansvar ved at gå imod en indstilling fra forvaltningen.

Det er anklagemyndigheden, der vurderer, om der skal rejses tiltale, og det er domsto-

lene, der idømmer det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem en bøde. Dette sker

under iagttagelse af de retssikkerhedsmæssige garantier, der i øvrigt gælder i forbin-

delse med behandlingen af straffesager.

Det var indtil den 1. januar 2004 et krav, at der forelå en begæring om tiltalerejsning

fra tilsynsmyndigheden for, at anklagemyndigheden kunne rejse tiltale. Formålet med

at ophæve bestemmelsen var bl.a. at undgå, at tilsynsmyndigheden skal foretage en

vurdering, som anklagemyndigheden har større erfaring i og bedre mulighed for at

foretage.

Lovforslaget, hvorved påtalebestemmelsen blev ophævet, blev enstemmigt vedtaget,

jf. lov nr. 381 af 28. maj 2003 og lovforslag nr. L 188, FT 2002-03.

Lovens § 61 er blevet anvendt i flere tilfælde siden 1984, hvor bestemmelsen blev

indført:

Det daværende tilsynsråd for Nordjyllands Amt begærede tiltale rejst mod en

borgmester og to gruppeformænd som følge af en kommunes ulovlige støtte

til et kongrescenterprojekt. Tilsynsrådet havde udtalt, at kommunen ikke lovligt

kunne støtte projektet. Desuagtet indsatte borgmesteren 5 mio. kr. på en

bankkonto som sikkerhed for lånet, som senere blev udvidet og forlænget

med tiltrædelse af formændene for de to største grupper i kommunalbestyrel-

sen. Ud over den ulovlige støtte forelå tilsidesættelser af enkelte bestemmel-

ser i lov om kommunernes styrelse. Borgmesteren blev idømt en bøde på

10.000 kr., mens de to gruppeformænd hver blev idømt en bøde på 5.000 kr.

(Tilsynsrådet for Nordjyllands Amts brev af 27. juni 1988 og Terndrup Rets

dom af 3. februar 1989).

Borgmesteren og formanden for teknisk udvalg havde besluttet at nedpløje

ilanddrevet olie i strandkanten på trods af tilkendegivelser fra det daværende

amtsråd om, at det var i strid med miljøbeskyttelsesloven. Det daværende til-

synsråd for Ringkjøbing Amt begærede tiltale rejst mod de pågældende. De

pågældende blev hver idømt en bøde på 5.000 kr. (Tilsynsrådet for Ringkjø-

bing Amts brev af 8. juni 1989, Ringkøbing Rets dom af 24. august 1989 og

Vestre Landsrets dom af 16. november 1989).

Efter at en kommunes tekniske udvalg i februar 1987 havde meddelt en indu-

strivirksomhed påbud om at overholde udledningskrav, blev udvalget af for-

valtningen løbende orienteret om virksomhedens fortsatte ulovlige udledning,

ligesom forvaltningen gav udvalget forslag til reaktionsmulighed. I juni 1989

anmodede Miljøstyrelsen tilsynsrådet om at foranledige, at der blev rejst tiltale

mod medlemmerne af udvalget for groft at have tilsidesat pligterne efter miljø-

beskyttelsesloven i forbindelse med tilsynet. Det daværende tilsynsråd for Vi-

borg Amt anmodede herefter om, at der blev rejst tiltale mod udvalgsmed-

lemmerne. De pågældende blev idømt bøder på 2.000, henholdsvis 1.000 kr.

Det udtaltes i dommen, at der ved straffens udmåling måtte tages et stort

hensyn til det pres, som ”borgmesteren som selvbestaltet ekstra medlem af

udvalget uden ansvar lagde på de tiltalte”. (Tilsynsrådet for Viborg Amts brev

af 30. august 1989 og Skive Rets dom af 17. juni 1992).

Et teknisk udvalg havde meddelt en virksomhed en ulovlig dispensation efter

kommuneplanloven. Da udvalget tidligere havde meddelt tre ulovlige og ugyl-

dige byggetilladelser til den samme virksomhed, anmodede tilsynsrådet om,

at der blev rejst tiltale mod de ansvarlige udvalgsmedlemmer. Udvalgets for-

mand og næstformand blev idømt bøder på 5.000 kr. Uanset, at kommunens

bygningsinspektør havde tilkendegivet, at dispensationen kunne gives, fand-

tes de pågældende at have udvist en sådan skødesløshed, at det måtte ka-

rakteriseres som en grov tilsidesættelse af deres pligter. Et tredje udvalgs-

medlem, der havde deltaget i afgørelsen, blev frifundet, idet vedkommende

kun havde været medlem af kommunalbestyrelsen i et halvt år og ikke havde

kendskab til de tidligere ulovlige og ugyldige byggetilladelser. (Tilsynsrådet for

Vestsjællands Amt brev af 22. april 1991 og Højesterets dom af 29. marts

1993 (Ugeskrift for Retsvæsen 1993, side 482 )).

Medlemmer af en kommunes økonomiudvalg og et stående udvalg blev fri-

fundet for overtrædelse af lovens § 61. De tiltaltes bevillingskontrol var ikke

fuldt ud tilstrækkelig, men efter en samlet vurdering fandtes medlemmerne ik-

ke at have gjort sig skyldige i grov tilsidesættelse af deres pligter som ud-

valgsmedlemmer. Retten lagde navnlig vægt på, at de tiltalte blev ført bag ly-

set af borgmesteren og dele af embedsværket vedrørende kommunens øko-

nomi, og at de tiltalte ikke modtog nogen oplysninger om det løbende forbrug.

(Retten i Hillerøds dom af 29. november 2007).

Der henvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, s. 537ff.

Social- og Indenrigsministeriet kan endelig for fuldstændighedens skyld oplyse, at

der ud over tvangsbøder og bøder, jf. hhv. § 50 b og § 61 i lov om kommunernes sty-

relse, som led i det kommunale tilsyn med kommunerne er mulighed for at annullere

og suspendere en klart ulovlig kommunal beslutning, jf. § 50 a i lov om kommunernes

styrelse.

Herudover er der mulighed for at anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrel-

sesmedlem, som er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab, jf. § 50 c i lov om

kommunernes styrelse, og at frafalde at anlægge erstatningssag mod et kommunal-

bestyrelsesmedlem mod indbetaling af erstatningsretlig bod, jf. § 50 d i lov om kom-

munernes styrelse.

Det er en betingelse for at kunne statuere erstatningsansvar, at der som følge af et

eller flere kommunalbestyrelsesmedlemmers uforsvarlige adfærd, der kan tilregnes

den enkelte som forsætlig eller uagtsom, er opstået et tab for kommunen.

Der henvises til Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, s. 451ff og

458ff

Med venlig hilsen

Karen Ellemann