Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Dato: 30. juli 2015
”I en artikel fra www.nordjyske.dk af den 30. oktober 2014, roser ministeren
kommunerne for, at der er sket et fald i antallet af anbragte børn, jf. artiklen:
"Ministerros til kommunerne efter færre tvangsfjernelser", men hvordan hænger
faldet af antal anbringelsesafgørelser sammen med børnetallet, og er det
korrekt, at børnetallet er faldet, hvilket således betyder, at antallet af
anbringelser procentuelt ikke er faldet – og hvad er ministerens holdning til det?
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2014-15, 1. samling jf.
SOU alm. del - spm. 350.”
Indledningsvis bemærkes, at den omtalte artikel, vedrører den tidligere minister
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
For så vidt angår forholdet mellem antallet af afgørelser om anbringelser uden
for hjemmet og udviklingen i børnetallet, indeholder Ankestyrelsens årlige
anbringelsesstatistik en oversigt over afgørelseshyppigheden fordelt på alder og
årstal. Afgørelseshyppigheden fortæller, for hvor mange børn pr. 1000 børn,
kommunerne har truffet afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet på et år. En
opgørelse over afgørelseshyppigheden tager således højde for udviklingen i
børnetallet i de forskellige aldersgrupper.
Det fremgår af anbringelsesstatistikken for 2013, at afgørelseshyppigheden er
stigende med alderen, altså at der set i forhold til børnetallet træffes afgørelse
om anbringelse uden for hjemmet for en større andel af de 12-14 årige og 15-17
årige end for eksempelvis de 0-3 årige. Over årene 2009-2013 er
afgørelseshyppigheden faldet for alle aldersgrupper. Faldet er størst for de ældre
børn, og er således faldet fra 6,6 til 4,5 børn pr. 1000 børn i aldersgruppen 15-
Side
af