Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Borgmester H. P. Geil, Haderslev Kommune
Borgmester Laurids Rudebeck, Tønder Kommune
Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune
Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune
Sagsnr.
2015-7251
Doknr.
278393
Dato
28-10-2015
Kære borgmestre
Tak for jeres brev af 29. september 2015, hvor I skriver, at der efter jeres opfattelse er
behov for at ændre på fordelingen af skat fra grænsependlere. I har sendt brevet både
til skatteministeren og til mig, og jeg svarer hermed også på vegne af skatteministe-
ren.
I argumenterer i brevet for, at indkomstskatten fra grænsependlere burde tilfalde den
kommune, hvor personen arbejder. Det fremgår af det vedlagte notat, at hvis ind-
komstskatten fra indpendlere fra udlandet tilfaldt arbejdsstedskommunen, ville det
ifølge jeres beregninger indbringe de fire kommuner et ekstraprovenu på ca. 85 mio.
kr.
I begrunder jeres ønske med, at der for kommunerne er udgifter knyttet til grænse-
pendlere med arbejdssted i kommunen. Det drejer sig bl.a. om udgifter til sygedag-
penge, børnepasning, sagsbehandling i borgerservice mv. I det vedlagte notat er der
foretaget en skønsmæssig opgørelse af disse udgifter for de fire kommuner. Det
fremgår her, at I skønner udgifterne til indpendlere fra udlandet til ca. 20 mio. kr. for de
fire kommuner.
Regeringen anerkender, at der kan være nogle udgifter forbundet med grænsependle-
re med arbejdssted i kommunen. Kommunernes belastning fra sådanne udgifter har
således også siden 2009 indgået ved udmålingen af særtilskud. Ved fordeling og ud-
måling af særtilskud til vanskeligt stillede kommuner er der mulighed for at tage hen-
syn til forhold, som i særlig grad har betydning for en enkelt eller nogle få kommuner.
Der er ikke tale om en direkte kompensation af bestemte udgifter, men der er tale om,
at udgiftsbelastningen tages med i betragtning i vurderingen af den enkelte kommunes
økonomiske situation ved udmålingen af særtilskud.
Som det også bemærkes i brevet fra de fire kommuner, er kommunerne Haderslev,
Tønder og Aabenraa for 2015 tildelt et samlet særtilskud på i alt 27,9 mio. kr. og for
2016 19,9 mio. kr.
Når de samlede særtilskudsbeløb til jeres kommuner er lavere i 2016 end i 2015 skal
det ses i sammenhæng med, at særtilskudspuljen er mindre i 2016 end i 2015, fordi
en andel af puljen i 2016 har været reserveret til kompensation vedr. tab ved refusi-
onsomlægningen på beskæftigelsesområdet.
I skriver, at I ville foretrække en ordning, hvor arbejdsstedskommunen i stedet modta-
ger indkomstskatten fra indpendlere bosat i udlandet. Og I opfordrer til, at dette forhold
indgår ved en kommende ændring af udligningssystemet.