Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 7175
Doknr.
272313
Dato
26-10-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 30.09.2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 106 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 106:
”Vil ministeren give en status for Ankestyrelsens arbejde med ”fast-track”, herunder
redegøre for hvor mange kommunale klagesager på det sociale område Ankestyrel-
sen behandler via ”fast-track”, hvordan sagerne er karakteriseret, og hvorledes den
gennemsnitlige behandlingstid på sagerne fordeler sig?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen bedt Ankestyrelsen om en udtalelse.
Ankestyrelsen har oplyst følgende:
”Ankestyrelsen kan oplyse, at fast track-ordningen på det kommunale område trådte i
kraft den 1. september 2015 - for sager oprettet pr. den 1. september og derefter.
Fast track på det kommunale område består af en række hele sagsgrupper, som er ud-
valgt ud fra mindst ét af disse to kriterier:
Sagsgruppen indeholder i overvejende grad sager, der er ikke-komplekse og kan
afgøres relativt hurtigt.
Borgerens forhold eller sagens karakter tilsiger, at sagen bør behandles før an-
dre.
Enkeltsager, der efter en konkret vurdering hastebehandles, ligger uden for dette fast
track.
Samlet set drejer det sig om ca. 10 procent af sagerne på det kommunale område. Ud-
vælgelsen er baseret på tilgangen af sager i andet halvår af 2014.
Vi har på baggrund heraf estimeret det samlede antal sager på det kommunale område i
fast track til at udgøre i størrelsesordenen 2.850 sager pr. år. Fast track er etableret in-
denfor Ankestyrelsens Socialafdeling, Beskæftigelsesafdelingen og i Afdelingen for Børn
og Familie.
Borgere med sager i fast track modtager et særligt bekræftelsesbrev, som lover en sags-
behandlingstid på højest 3 måneder. I øvrige kommunale sager modtager borgeren et
bekræftelsesbrev, hvori vi oplyser, at vi forventer, at der højest vil gå 7 måneder, før sa-
gen er afgjort.