Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1555122_0001.png
9. oktober 2015
J.nr. 15-2656571
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 90 af 14. september 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om, hvor stort et skatteprovenu indførslen af en skat på finansielle transaktioner i Danmark vil medføre, hvis man lægger forslaget beskrevet i Europa-Kommissionens pressemeddelelse til grund, til skatteministeren
1555122_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor stort et skatteprovenu indførslen af en skat på finan-
sielle transaktioner i Danmark vil medføre, hvis man lægger forslaget beskrevet i Europa-
Kommissionens pressemeddelelse ”Afgift på finansielle transaktioner: Finanssektoren
skal betale sin del af regningen” af 28. september 2011, til grund, idet det bemærkes, at
forslaget bl.a. inkluderer 0,1 pct. beskatning af aktie- og obligationshandler og 0,01 pct.
beskatning på derivatkontrakter? Handelsniveauet for 2014 bedes lægges til grund for be-
regningerne.
Svar
Jeg vil indledningsvis bemærke, at skattestoppet indebærer, at regeringen ikke har noget
ønske om at indføre en skat på finansielle transaktioner.
Desuden bemærkes, at en sådan afgift som udgangspunkt vil belaste husholdninger og
virksomheder og er vanskelig at målrette, så den entydigt styrker den finansielle stabilitet.
Det i spørgsmålet nævnte forslag blev forkastet, da det ikke var muligt inden for et rime-
ligt tidsrum at opnå enstemmighed blandt EU27 om forslaget. Efter anmodning fra elleve
EU-lande fremsatte Kommissionen den 14. februar 2013 forslag til et forstærket samar-
bejde om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner. Heller ikke dette
forslag er på nuværende tidspunkt vedtaget.
Skatteministeriet har tidligere forsøgt at indhente oplysninger til brug for beregningerne,
men det har vist sig vanskeligt at danne et relevant datagrundlag. Det er derfor ikke på
nuværende tidspunkt muligt at skønne over, hvor store årlige indtægter en afgift, som fo-
reslået af Kommissionen 28. september 2011, vil medføre for Danmark.
Side 2 af 2