SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: MFU spm. om at oversende en oversigt over danske virksomheders skattebetaling pr. år i kroner og fordelt på de forskellige former for skatter, som virksomheder betaler i Danmark, til skatteministeren

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

7. oktober 2015

J.nr. 15-2647957

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 11. september 2015 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: MFU spm. om at oversende en oversigt over danske virksomheders skattebetaling pr. år i kroner og fordelt på de forskellige former for skatter, som virksomheder betaler i Danmark, til skatteministeren

Spørgsmål

På baggrund af artiklen ”Otte af ud af ti virksomheder betaler ikke erhvervsskat”

bragt i Flensborg Avis den 7. september 2015 bedes ministeren sende en oversigt over

danske virksomheders skattebetaling pr. år i kroner og fordelt på de forskellige former for

skatter, som virksomheder betaler i Danmark, og hvor mange virksomheder der årligt

ikke betaler skat.

Svar

Helt grundlæggende er det en forudsætning for, at en virksomhed betaler skat, at virk-

somheden har et skattepligtigt overskud. Herudover kan det oplyses, at en virksomhed

grundlæggende kan organiseres som en selskabsbeskattet virksomhed eller en deltagerbe-

skattet virksomhed. For deltagerbeskattede virksomheder gælder, at beskatningen ikke

sker hos virksomheden, men at virksomhedens resultat beskattes hos deltageren. Det er

eksempelvis tilfældet ved personligt drevne virksomheder og interessentskaber.

Resultatet fra en deltagerbeskattet virksomhed indgår således som en del af opgørelsen af

deltagerens samlede skattepligtige indkomst. Det indebærer, at det ikke umiddelbart er

muligt at udskille selve skattebetalingen af virksomhedens resultat hos personlige deltage-

re, da dette afhænger af deltagerens øvrige skattepligtige indkomster og -fradrag, herunder

om virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen anvendes.

Henset hertil er der ved besvarelsen af spørgsmålet alene taget udgangspunkt i selskaber

m.v., som er skattepligtige efter selskabsskatteskatteloven, idet beskatningen af årets resul-

tat netop sker hos det enkelte selskab m.v. Herudover er der korrigeret for datterselskaber

i sambeskatningskredse. Det skyldes, at der i en sambeskatningskreds udvælges et admini-

strationsselskab, som afregner selskabsskatten på vegne af sambeskatningskredsen. Hvis

der ikke korrigeres for datterselskaber i sambeskatningskredsen, vil disse fremstå som nul-

skattebetalere også i de tilfælde, hvor der betales selskabsskat via administrationsselskabet.

Selskabers skattebetalinger kan variere relativt meget fra år til år. Et selskab kan i et enkelt

år have en selskabsskattebetaling på nul og året efter have en relativ høj skattebetaling.

Det afhænger af en række forskellige forhold, herunder de økonomiske konjunkturer.

Selskaber har desuden forskellige typer af fradrag, eksempelvis ved investeringer, samt

andre særregler, som på forskellig vis kan reducere selskabernes selskabsskattebetaling.

Desuden har selskaber mulighed for at modregne underskud fra tidligere indkomstår i

den skattepligtige indkomst. Det kan føre til, at et selskab betaler en lav eller slet ingen

selskabsskat.

Der kan således være mange legale årsager til, at et selskab ikke betaler selskabsskat i et

givent år.

tabel 1

fremgår selskabsskattebetalingen i en femårs periode for indkomstårene 2009-

2013.

Side 2 af 3

Tabel 1. Selskabsskattebetalingen for indkomstårene 2009-2013

Indkomstår

Skattebetalende

selskaber

Ikke-

skattebetalende

selskaber

Ikke-

skattebetalende

selskaber i pct.

af alle

Selskabsskat,

mia. kr.

2009

2010

2011

2012

2013

55.483

55.451

52.545

58.420

62.214

107.421

108.036

111.157

105.119

101.885

66 pct.

68 pct.

64 pct.

62 pct.

Kilde: Skatteministeriet

Side 3 af 3