Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
Finansministeren
24. september 2015
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 74 (Alm. del) af 7.
september 2015 stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (K)
Spørgsmål
I forbindelse med beregningerne af Vækstplan DK forudsattes et gennemsnitligt
BNP-bidrag på 0,6 mio. kr. pr. beskæftiget. Det fremgår af "Vækstplan DK, Tek-
nisk baggrundsrapport" side 50. Endvidere fremgår det side 53 boks 4.3, at vækst-
bidraget fra en gennemsnitlig topskatteyder er 46 pct. højere end bidraget for en
gennemsnitlig beskæftiget. Ministeren bedes opdatere disse tal. Dvs. ministeren
bedes oplyse:
A. Hvor meget en gennemsnitlig fuldtidsbeskæftiget bidrager med til strukturelt
BNP og til regeringens vækstmål, såfremt dette afviger fra strukturelt BNP.
B. Hvor meget en gennemsnitlig topskatteyder bidrager med til regeringens
vækstmål. Ministeren bedes foretage beregningen givet fuld indfasning af den for-
øgelse af topskattegrænsen, der blev vedtaget i forbindelse med skattereform
2012. Dvs. givet, at topskattegrænsen udgør 467.000 kr. i 2010 niveau.
C. Hvor meget en gennemsnitlig ikke-topskatteyder bidrager med til regeringens
vækstmål.
D. Hvor meget henholdsvis en dagpengemodtager og en kontanthjælpsmodtager,
der overgår til beskæftigelse, bidrager med til regeringens vækstmål.
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2014, jf. SAU alm. del -
spm. 632.
Svar
Det gennemsnitlige BNP-bidrag fra en fuldtidsbeskæftiget er på baggrund af
Økonomisk Redegørelse, august 2015 opgjort til ca. 0,7 mio. kr., hvilket er større
end i Vækstplan DK,
jf. tabel 1.
Det højere bidrag skyldes blandt andet datarevide-
ringer som følge af nationalregnskabsrevisionen i september 2014.
De gennemsnitlige BNP-bidrag er beregnet med udgangspunkt i bruttoværditil-
væksten pr. beskæftiget i de private byerhverv (omregnet til markedspriser og kor-
rigeret for konjunkturer). Ved at benytte de private byerhverv undgås at inddrage
effekter fra Nordsø-produktionen, som har ekstraordinært høj arbejdsproduktivi-
tet,
jf. også Vækstplan DK – teknisk baggrundsrapport marts 2013.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk