Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1578329_0001.png
10. december 2015
J.nr. 15-2243487
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 4. august 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om statens udgifter forbundet med rentefradraget for årene 2014 til 2020, til skatteministeren
1578329_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for statens udgifter forbundet med rentefradraget for årene 2014
til 2020? Opgørelsen bedes opdeles på renteudgifter relateret til ejerboliger og en restka-
tegori. Vil ministeren ligeledes oplyse, hvordan de offentlige udgifter forbundet med ren-
tefradraget påvirkes af en stigende rente? Konkret ønskes scenarieberegninger for, at
renten stiger med 1 procentpoint, 2 procentpoint, 4 procentpoint og 6 procentpoint.
Svar
Skatteministeriet beklager meget den sene besvarelse, som bl.a. skyldes, at det på grund af
beregningernes kompleksitet har været nødvendigt at inddrage andre ministerier.
I 2016 er skatteværdien af fradraget for negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) 32,9
pct. i en gennemsnitskommune for den del af den negative nettokapitalindkomst, der er
under 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr. for ægtepar, og 27,9 pct. for den del af den
negative nettokapitalindkomst, der er over 50.000/100.000 kr. Beløbsgrænsen på
50.000/100.000 kr. ligger nominelt fast, dvs. der sker ingen årlig regulering af beløbet.
Skatteværdien for negativ nettokapitalindkomst over grænsebeløbet reduceres fra 27,9
pct. i 2015 til 24,9 pct. i 2019 og derefter,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Skatteværdi af negativ nettokapitalindkomst
2014
Grænsebeløb (kr./årets niveau)
Skatteværdi under grænse (pct.)
Skatteværdi over grænse (pct.)
50.000
32,9
29,9
2015
50.000
32,9
28,9
2016
50.000
32,9
27,9
2017
50.000
32,9
26,9
2018
50.000
32,9
25,9
2019+
50.000
32,9
24,9
Anm: Procentsatserne er for en gennemsnitskommune ekskl. kirkeskat
I 2016 skønnes rentefradraget at medføre et mindreprovenu på ca. 18 mia. kr. Heraf kan
ca. 15 mia. kr. henføres til boligejere, og ca. 3 mia. kr. til andre,
jf. tabel 2.
Det er ikke mu-
ligt med en mere præcis opgørelse af, hvor stor en del af boligejernes negative nettokapi-
talindkomst, der vedrører boligen, og hvor stor en del der vedrører andet, fx billån og
andre lån.
Tabel 2. Skatteværdi af negativ nettokapitalindkomst (umiddelbar provenuvirkning)
Mia. kr. 2016-niveau
Skatteværdi i alt
- heraf boligejere
- heraf andre
2014
-22
-19
-3
2015
-19
-16
-3
2016
-18
-15
-3
2017
-21
-18
-3
2018
-22
-19
-3
2019
-23
-19
-3
2020
-24
-20
-4
Anm: Boligejere skønnes at stå for ca. 85 pct. af provenuvirkningen. Ekskl. kirkeskat.
Kilde: Finansministeriets beregninger på baggrund af seneste mellemfristede fremskrivning samt Skatteministeriets bereg-
ninger på lovmodellen.
I årene frem mod 2020 forventes en gradvis normalisering af renteniveauet. Det stigende
renteniveau og en større gæld medfører større negativ nettokapitalindkomst, hvorved de
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om statens udgifter forbundet med rentefradraget for årene 2014 til 2020, til skatteministeren
1578329_0003.png
provenumæssige konsekvenser af rentefradraget stiger. I modsat retning, men i væsentligt
mindre omfang, bidrager den gradvise reduktion af rentefradraget til, at skatteværdien af
rentefradraget bliver mindre. Således skønnes skatteværdien af rentefradraget at stige fra
ca. 18 mia. kr. i 2016 til ca. 24 mia. kr. i 2020 (2016-niveau).
I 2016 er der forudsat et renteniveau på 1,3 pct. (effektive obligationsrente), som i den
seneste mellemfristede fremskrivning forudsættes at stige gradvist til 3,3 pct. i 2020,
jf.
tabel 3.
Da en del af husholdningernes langfristede gæld er fastforrentet, vil husholdnin-
gernes rentebetaling tilpasse sig gradvist efter en ændring i obligationsrenten. Dette er der
taget højde for i den implicitte forrentningsgrad, jf. tabellen.
De efterspurgte scenarieberegninger med rentestigninger på 1 pct., 2 pct., 4 pct. og 6 pct.
forstås således, at stigningerne skal ses i forhold til det aktuelle renteniveau i 2016. De
efterspurgte stigninger svarer dermed til en effektiv obligationsrente på 2,3 pct., 3,3 pct.,
5,3 pct. og 7,3 pct. i alle år. Der ses bort fra 2015, da der ikke meningsfuldt kan laves
alternative rentescenarier, når året næsten er udløbet.
Det er antaget, at alle rentesatser stiger med henholdsvis 1, 2, 4 og 6 pct.-point, således at
den 30-årige fastforrentede realkreditobligation stiger ligeså meget som renten på et F1-
lån. Herved afviges fra de mellemfristede fremskrivninger, hvor der forekommer en
relativt større stigning i de korte renter end i de lange renter i takt med, at renterne
normaliseres frem mod 2025. Der tages fortsat hensyn til, at en del af husholdningernes
gæld er fastforrentet, og at rentebetalingerne derfor tilpasses langsommere.
Tabel 3. Forudsat renteniveau
Pct.
Effektiv obligationsrente
Oprindelig fremskrivning
Konstant rente fra 2016
1 pct.-point højere
2 pct.-point højere
4 pct.-point højere
6 pct.-point højere
2016
2017
2018
2019
2020
1,3
1,3
2,3
3,3
5,3
7,3
2,0
1,3
2,3
3,3
5,3
7,3
2,5
1,3
2,3
3,3
5,3
7,3
2,9
1,3
2,3
3,3
5,3
7,3
3,3
1,3
2,3
3,3
5,3
7,3
Implicit forrentningsgrad af husholdningernes passiver
Oprindelig fremskrivning
Konstant rente fra 2016
1 pct.-point højere
2 pct.-point højere
4 pct.-point højere
6 pct.-point højere
1,6
1,6
2,2
2,8
4,1
5,4
1,8
1,6
2,3
3,0
4,4
5,8
2,1
1,6
2,4
3,1
4,7
6,2
2,4
1,6
2,4
3,2
4,8
6,4
2,7
1,6
2,5
3,3
5,0
6,7
Kilde: Finansministeriets beregninger på baggrund af seneste mellemfristede fremskrivning
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om statens udgifter forbundet med rentefradraget for årene 2014 til 2020, til skatteministeren
1578329_0004.png
I tabel 4 er vist ændringer i skatteværdien af rentefradraget i forhold til et forløb, hvor
renten er konstant fra 2016 samt i forhold til det mellemfristede forløb, hvor renten stiger
frem mod 2020.
Det fremgår, at en stigning i renteniveauet med fx 1 pct.-point i forhold til renteniveauet i
2016 skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu for staten på ca. 7 mia. kr. i 2020
(2016-niveau) i forhold til provenuet (alene som følge af rentefradraget) ved uændret
renteniveau,
jf. tabel 4a.
Hvis renterne forbliver på 2016-niveau frem til 2020, får staten 9
mia. kr. (2016-niveau) mere i provenu end forudsat i den seneste mellemfristede frem-
skrivning, fordi renteniveauet dermed vil være mindre i 2020 end i den mellemfristede
fremskrivning,
jf. tabel 4b.
Tabel 4. Umiddelbare provenumæssige konsekvenser af et stigende renteniveau
Mia. kr.
2016
2017
2018
2019
2020
a. Relativt til provenu ved konstant rente fra 2016
Konstant rente fra 2016
1 pct.-point højere
2 pct.-point højere
4 pct.-point højere
6 pct.-point højere
b. Relativt til provenu i fremskrivning
Konstant rente fra 2016
1 pct.-point højere
2 pct.-point højere
4 pct.-point højere
6 pct.-point højere
0
-7
-15
-29
-44
3
-5
-14
-30
-46
5
-3
-11
-28
-44
7
0
-8
-24
-39
9
2
-6
-20
-35
0
-7
-15
-29
-44
0
-8
-16
-32
-49
0
-8
-16
-33
-49
0
-8
-16
-31
-47
0
-7
-15
-30
-45
Anm: I beregningerne er der taget højde for faldende værdi af rentefradraget i takt med, at flere husholdninger får årlige
renteudgifter over 50.000/100.000 kr.
Kilde: Finansministeriets beregninger på baggrund af seneste mellemfristede fremskrivning.
I beregningerne er der taget udgangspunkt i den seneste mellemfriste fremskrivning og
beregningsmetoderne hertil. Der ses bort fra virkninger af renteændringerne på fx
aktivpriser, boligpriserne og husholdningernes mulighed for at optage lån med sikkerhed i
fast ejendom. Disse forhold trækker samlet set i retning af mindre gældsoptagelse i
husholdningerne ved stigende renter.
Side 4 af 4