Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1551835_0001.png
2. oktober 2015
J.nr. 15-2899925
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 66 af 4. september 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Thomas Monefeldt
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om ministeren er enig i, at problemerne med it-systemet EFI skyldes den forcerede indførsel af et nyt it-system i forbindelse med Strukturreformen og gennemførelsen af store fyringsrunder i SKAT, før det nye it-system var på plads, til skatteministeren
1551835_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at problemerne med it-systemet EFI skyldes den forcerede indførsel
af et nyt it-system i forbindelse med Strukturreformen og gennemførelsen af store fy-
ringsrunder i SKAT, før det nye it-system var på plads?
Svar
I redegørelsen om Et Fælles Inddrivelsessystem (SAU alm. del bilag 48, 2014-15) redegør
Skatteministeriet for de analyser, som Kammeradvokaten og konsulentfirmaet Accenture
har gennemført af EFI.
Analyserne konkluderer, at problemerne med EFI har været forårsaget af en lang række
tekniske problemer, fejl i konverteringen af data, utilstrækkelige test af systemet og dårlig
programstyring. Samtidig viser analyserne, at der ikke er blevet afgivet korrekte faglige
vurderinger til topledelsen i SKAT med det resultat, at EFI og DMI blev idriftsat på et
ufuldstændigt grundlag. Problemerne med EFI kan således ikke kobles direkte til hverken
Strukturreformen eller afskedigelserne i SKAT, men det er min holdning, at disse forhold
må have haft en betydning for rammerne for inddrivelsesområdet og EFI-systemet.
SKATs samlede rammer har været reduceret ud fra en forventning om en snarlig imple-
mentering af EFI, hvilket har vist sig ikke at holde stik. Derfor har regeringen afsat 240
mio. kr. i 2017 og frem, der bl.a. går til at annullere de forudsatte effektiviseringer for-
bundet med EFI og tilføre 350 årsværk til inddrivelsesområdet i SKAT.
Side 2 af 2