Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1551833_0001.png
2. oktober 2015
J.nr. 15-2899925
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 62 af 4. september 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Thomas Monefeldt
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om at oplyse, hvor store beløb SKAT er gået glip af, fordi it-systemet EFI har fungeret så dårligt, at danskernes gæld ikke er blevet inddrevet, inden den er faldet for forældelsesfristen, til skatteministeren
1551833_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes for årene 2005-2015 (i 2015-pl) for hvert af årerne oplyse, hvor store
beløb SKAT er gået glip af, fordi it-systemet EFI har fungeret så dårligt, at danskernes
gæld ikke er blevet inddrevet, inden den er faldet for forældelsesfristen?
Svar
EFI blev idriftsat i september 2013. Efter idriftsættelsen opstod en række problemer ved-
rørende systemets funktionaliteter og datagrundlag. Problemerne har bl.a. medført, at
nogle af restancerne i EFI er forældet utilsigtet. Når en restance forælder utilsigtet, bety-
der det, at restancen er forældet uden, at SKAT først har vurderet, om betingelserne for
afskrivning var til stede. Når en restance forælder, mister SKAT retten til at inddrive re-
stancen, hvorfor restancen afskrives.
I maj 2014 redegjorde SKAT i et notat til Skatteudvalget (SAU alm. del bilag 199, 2013-
14) for, at der ved udgangen af 2013 var forekommet utilsigtet forældelse af fordringer
for 902 mio. kr. I marts 2015 redegjorde SKAT i den kvartalsvise restanceredegørelse pr.
december 2014 (SAU alm. del bilag 234, 2014-15) for, at der i 2014 er forekommet util-
sigtet forældelse for ca. 1,3 mia. kr.
I redegørelsen om Et Fælles Inddrivelsessystem (SAU alm. del bilag 48, 2014-15), som
blev oversendt til Skatteudvalget den 25. september 2015, redegør Skatteministeriet for, at
det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at vurdere, om en gruppe bestående af 7,5
mio. fordringer til en samlet kursværdi på ca. 14 mia. kr., er retskraftige.
I de kommende måneder udarbejdes en model og et beslutningsgrundlag for en endelig
segmentering af denne gruppe med henblik på anbefalinger til, hvilke fordringer der skal
gennemgås i en manuel proces, og hvilke der bør afskrives. Sigtet er at inddrive så stor en
del af fordringerne som muligt med de ressourcer, som er til rådighed til at udføre opga-
ven. Det er dog vurderingen, at der vil skulle afskrives et større antal restancer med en
samlet kursværdi på et anseeligt milliardbeløb.
Side 2 af 2