Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1546963_0001.png
17. september 2015
J.nr. 15-2495397
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 41 af 31. august 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Thomas Monefeldt
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om at redegøre for myndighedernes indsats i første halvår af 2015 herunder antallet af kontroller og resultatet heraf samt om planerne for den styrkede kontrol i resten af 2015, til skatteministeren
1546963_0002.png
Spørgsmål
I SKATs plan for ”Kontrolaktiviteter 2015”, jf. SAU (2014-15, 1. samling) alm. del –
bilag 99, skriver SKAT på side 47 bl.a.: ”En afgørende faktor for den illegale indførsel er
forskellen i afgiftsniveauer mellem Danmark og øvrige lande; særligt nabolandene. Illegal
indførsel dækker blandt andet indførsel og videresalg af typisk grænsehandelsvarer som
øl, slik og chokolade (…). Markedet for den illegale handel er under konstant forandring,
og det ser ud til, at aktørerne bliver mere og mere organiserede. Det ses blandt andet på
handel med chokolade- og sukkervarer. SKAT vil derfor i 2015 have særlig fokus på ille-
gal handel med chokolade- og sukkervarer i grossistledet og udbygge samarbejde med
politiet og Fødevarestyrelsens Rejsehold”. Ministeren bedes på den baggrund redegøre
for myndighedernes indsats i første halvår af 2015 herunder antallet af kontroller og re-
sultatet heraf samt om planerne for den styrkede kontrol i resten af 2015.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:
”SKAT har generelt fokus på illegal import af punktafgiftspligtige varer, men har i 2015
valgt at styrke indsatsen over for særligt illegal handel med chokolade- og sukkervarer i
grossistleddet. SKAT kan kun redegøre for egen indsats i første halvår af 2015 samt egne
planer for den styrkede kontrol i resten af 2015.
Kontrolindsatsen over for illegal handel med chokolade- og sukkervarer har til formål at
imødegå ulige konkurrence, synliggøre kontrolindsatsen med henblik på afledt effekt,
indsamle kontroloplysninger om leverandørerne samt opnå viden om problemets om-
fang. Hertil har SKAT valgt at fokusere særligt på grossistleddet i forbindelse med den
illegale handel med chokolade- og sukkervarer. Dette skyldes, at grossister per definition
indkøber store mængder af varer med henblik på videresalg. Effekten af SKATs indsats
er således større ved kontrolbesøg hos grossister, fordi SKAT hermed gennemfører kon-
trol, inden chokolade- og sukkervarerne videredistribueres til mange forskellige detail-
handlere.
SKAT har generelt inddelt indsatsen over for illegal handel med chokolade- og sukkerva-
rer i henhold til tre forskellige virksomhedstyper: Detailhandlere, detailhandlere, som er
registreret som varemodtagere i henhold til chokolade- og sukkervareafgiftsloven samt
grossister, som er registreret som varemodtagere eller som oplagshavere i henhold til
chokolade- og sukkervareafgiftsloven. Hertil kommer SKATs indsats over for gruppen af
ikke-momsregistrerede og/eller private aktører. Årsagen til, at SKAT i sin indsats over for
illegal handel med chokolade- og sukkervarer fokuserer bredere end grossistleddet, er, at
SKAT blandt andet anvender kontrolbesøgene hos detailhandlere til at kunne lokalisere
endnu ukontrollerede grossister.
SKAT har i første halvår af 2015 i alt gennemført 186 kontrolbesøg i forbindelse med
indsatsen over for illegal handel med chokolade- og sukkervarer: 4 kontroller hos priva-
te/uregistrerede, 109 kontrolbesøg hos detailhandlere, 47 kontrolbesøg hos detailhandle-
re, som er registreret som varemodtagere, samt 26 kontrolbesøg hos grossister. Af de 186
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om at redegøre for myndighedernes indsats i første halvår af 2015 herunder antallet af kontroller og resultatet heraf samt om planerne for den styrkede kontrol i resten af 2015, til skatteministeren
1546963_0003.png
kontrolbesøg er minimum 26 gennemført i samarbejde med Fødevarestyrelsens Rejse-
hold. Samarbejdet har i første halvår af 2015 været primært ad hoc-baseret, dvs. SKAT
har kontaktet Fødevarestyrelsen forud for et planlagt kontrolbesøg, givet SKAT har vur-
deret det relevant for Fødevarestyrelsen at deltage. Resultaterne af kontrolbesøgene er
opsummeret i nedenstående tabel:
Tabel 1. Oversigt over resultatet af kontrolbesøg gennemført i første halvår 2015
Antal
kontrolsager
med Regulerings-
regulering
beløb (kr.)
4
25
16
13
58
6.026
464.114
3.952.919
22.125.386
26.548.445
Antal sager til
ansvars-
vurdering
3
24
13
11
51
Antal sager
afsluttet
med påbud
1
37
14
6
58
Virksomhedstype
Privat/
Uregistreret
Detailhandlere
Varemodtagere
Grossister m.fl.
Total
Antal
kontroller
4
109
47
26
186
I andet halvår af 2015 vil SKATs styrkede indsats over for illegal handel med chokolade-
og sukkervarer i grossistleddet fortsætte. SKAT har, for så vidt angår grossisterne, syste-
matiseret de leverandøroplysninger, som er indsamlet i forbindelse med kontrolbesøgene
i første halvår af 2015. På baggrund af disse oplysninger er der udvalgt en række virksom-
heder, hvor der vil blive gennemført regnskabskontrol i andet halvår af 2015.
SKAT har desuden udvalgt yderligere kontrolemner blandt detailhandlere for at sikre en
geografisk spredning i kontrolbesøgene og dermed et bedre geografisk billede af omfan-
get af den illegale handel med chokolade- og sukkervarer. Derudover har SKAT foretaget
en opdateret udsøgning af registrerede varemodtagere, der skal anvendes til udvælgelse af
relevante kontrolemner blandt denne virksomhedstype. Der vil være særligt fokus på
iværksætterselskab.
SKAT har for andet halvår af 2015 udpeget dagligvarekæder til kontrol for at afdække
(nye) mønstre i den illegale handel og for at sikre, at kontrolbesøgene gennemføres i alle
typer af virksomheder.
Endelig har SKAT planlagt flere koordinerede kontrolbesøg i samarbejde med Fødevare-
styrelsens Rejsehold. Samarbejdet mellem SKAT og Fødevarestyrelsen er desuden blevet
udbygget og formaliseret, hvorfor flere kontrolemner i fremtiden vil blive udvalgt i fælles-
skab.”
Side 3 af 3