Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1562134_0001.png
30. oktober 2015
J.nr. 15-2919473
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 163 af 2. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Merete Riisager (LA).
Karsten Lauritzen
/ Ivar Nordland
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om ministeren vil arbejde for, at der indføres voldgiftsklausuler i danske dobbeltbeskatningsoverenskomster, til skatteministeren
1562134_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren arbejde for, at der indføres voldgiftsklausuler i danske dobbeltbeskatnings-
overenskomster, hvis det ikke er grundlovsstridigt, og i forlængelse heraf implementere
OECD’s base erosion and profit shifting projekts Action 14: ”Make dispute resolution
mechanisms more effective”?
Svar
En voldgiftsbestemmelse vil indebære, at der indføres en lukket proces uden adgang til
offentlig indsigt i processen på samme måde som ved en domstol. Der vil blive tale om
en proces, hvor der kan træffes afgørelser, som vil kunne have en direkte virkning på
størrelsen af den danske stats indtægter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er
tale om løsning af en tvist, hvor begge lande har fortaget en skatteansættelse i overens-
stemmelse med egne skatteregler, men hvor de to landes regler støder sammen. Der vil
således ikke være tale om en forkert dansk beskatning. Endvidere har det betydning for
overvejelserne, at der med anvendelse af voldgiftsinstituttet ikke er de samme garantier
for uafhængighed som ved en egentlig domstol.
Rammerne for den obligatoriske voldgift er også et moment, der vil have betydning. Det
gælder både i forhold til voldgiftsproceduren og spillerummet for den afgørelse, der kan
træffes, fx om voldgiftsmanden alene skal kunne vælge mellem den afgørelse, der er truf-
fet af land A, og den afgørelse, der er truffet af land B.
Arbejdet i OECD med udformningen af en bestemmelse om obligatorisk voldgift påbe-
gyndes i efteråret 2015. Jeg afventer dette arbejde, førend jeg tager stilling til spørgsmålet
om en eventuel voldgiftsbestemmelse.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på SAU alm. del spørgsmål 162.
Side 2 af 2