Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1562136_0001.png
30. oktober 2015
J.nr. 15-2919473
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 162 af 2. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Merete Riisager (LA).
Karsten Lauritzen
/ Ivar Nordland
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om, hvilke bekymringer Skatteministeriet har vedrørende eventuel suverænitetsafgivelse ved indførelse af voldgiftklausuler i dobbeltbeskatningsoverenskomster, til skatteministeren
1562136_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke bekymringer Skatteministeriet har vedrørende even-
tuel suverænitetsafgivelse ved indførelse af voldgiftklausuler i dobbeltbeskatningsover-
enskomster, jf. Skatteministeriets svar på Virksomhedsforums forslag nr. 334 ”Voldgifts-
klausul i de danske DBO’er”, og i forlængelse heraf oplyse, om Skatteministeriet har drøf-
tet spørgsmålet om eventuel suverænitetsafgivelse med Justitsministeriet eller andre ek-
sperter på området.
Svar
I OECD- regi har man i de sidste 2 år arbejdet med projektet ”Base Erosion and Profit
Shifting” (BEPS) – udhuling af selskabsbasen og flytning af overskud. Projektet har be-
handlet 15 handlingspunkter, herunder handlingspunkt nr. 14 – forhandlinger mellem
skattemyndigheder om undgåelse af dobbeltbeskatning i konkrete sager og handlings-
punkt nr. 15 om udvikling af en multilateral overenskomst.
Handlingspunkt nr. 14 er afsluttet med en endelig rapport. Der er enighed om, at det er
væsentligt at effektivere forhandlingerne mellem de kompetente skattemyndigheder om
løsning af konkrete tilfælde af dobbeltbeskatning (mutual agreement procedure (MAP)).
De deltagene lande er blevet enige om en minimumsstandard for gennemførelse af MAP-
forhandlinger, der har til formål at sikre en hurtig og effektiv løsning af dobbeltbeskat-
ningstvister. Endvidere er der i tilknytning til minimumsstandarden opstillet en række
”best practices”.
En række lande har derudover forpligtet sig til at indføre obligatorisk voldgift til løsning
af dobbeltbeskatningssituationer. Det konkrete indhold er dog endnu ikke fastlagt. Me-
ningen er, at selve bestemmelsen om obligatorisk bindende MAP voldgift skal fastlægges
som led i forhandlingerne om en multilateral overenskomst, jf. handlingspunkt nr. 15.
Med BEPS-projektet har der således også været fokus på, at skattemyndighederne bør
stramme deres sagsbehandling op, således at personer og virksomheder ikke udsættes for,
at have skattesager om dobbeltbeskatning kørende i årevis. Danmark har forpligtet sig til
at efterleve minimumsstandarden for MAP-forhandlinger, men ikke punktet med indfø-
relse af obligatorisk voldgift. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de lande, som har
forpligtet sig i forhold til obligatorisk voldgift, udgøres af den gruppe af lande, som sam-
men står for mere end 90 pct. af OECD-landenes portefølje af uløste MAP-sager ved
udgangen af 2013.
Danmark er afventende i forhold til spørgsmålet om indførelse af voldgift. Baggrunden
herfor er, at indholdet af en bestemmelse om obligatorisk voldgift, herunder de mulige
variationer heraf først skal forhandles nu. Vurderingen af problemstillingen vil bl.a. bero
på den endelige udformning af den eller de mulige voldgiftsbestemmelser. Med hensyn til
inddragelse af Justitsministeriet i forhold til spørgsmålet om eventuel suverænitetsafgivel-
se kan henvises til besvarelsen af SAU alm. del spørgsmål 167, 168 og 169. Det fremgår
af svaret, at der alene vil være tale om afgivelse beføjelser efter grundlovens § 20, hvis
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om, hvilke bekymringer Skatteministeriet har vedrørende eventuel suverænitetsafgivelse ved indførelse af voldgiftklausuler i dobbeltbeskatningsoverenskomster, til skatteministeren
1562136_0003.png
voldgiftsdomstolens afgørelse er bindende for borgerne på samme måde, som hvis de var
truffet af en dansk domstol.
Side 3 af 3